Vores behov i den sociale interaktion

– og hvorfor corona-krisen påvirker os så meget

Af Annette Kledal, ICF Master Certified Coach.

 

For at få en bedre forståelse af, hvad der betyder noget for os mennesker i den sociale interaktion og hvorfor det er ekstra svært for mange af os i denne tid, vil jeg dele David Rock’s SCARF-model med dig.

 

 

Hvad er SCARF modellen?

 

David Rock beskrev SCARF modellen i en artikel tilbage i 2008. Den bygger på 3 centrale ideer:

  • Hjernen behandler mange sociale trusler med samme intensitet som fysiske trusler (Lieberman, & Eisenberger, 2009).
  • Vores kapacitet til at tage beslutninger, løse problemer og samarbejde med andre bliver generelt reduceret under en ”trussel respons” og øges under en ”belønnings respons” (Elliot, 2008).
  • ”Trussel responsen” er mere intens og mere almindelig, og der er ofte behov for omhyggeligt at minimere den i sociale interaktioner (Baumeister et al, 2001).

 

SCARF-modellen beskriver følgende 5 områder af den menneskelige sociale oplevelse:

 

  • Status – handler om den relative vigtighed i forhold til andre.
  • Certainty – handler om at være i stand til at forudsige fremtiden.
  • Autonomy – skaber en fornemmelse af kontrol over begivenheder.
  • Relatedness – er en fornemmelse af sikkerhed sammen med andre (ven eller fjende?).
  • Fairness – en oplevelse af retfærdighed i udvekslingen mellem mennesker.

 

Disse 5 områder beskriver nogle grundlæggende behov for os mennesker. Kan vi forstå dem bedre, kan vi blive bedre til at navigere i sociale interaktioner og også bedre til at forstå, hvorfor det kan påvirke os så meget, når vi er i den situation, vi er i nu under corona-krisen. Samtidig kan vi få ideer til, hvordan vi kan håndtere behovene i hverdagen, så vi hjælper os selv og andre til at have det bedre.

 

Hvordan virker det? Oplevelsen vejer mere end årsagen til oplevelsen

 

Der er et overordnet organiserende princip i hjernen, som bygger på at ”minimere fare og maksimere belønning”. En stimulus vil blive genkendt som enten ”god” eller som ”farlig”, og afhængig af hvad hjernen opfatter, vil den efterfølgende skabe en følelsesrespons som fortæller os, om vi skal fortsætte med at engagere os på en positiv måde eller om vi skal forsøge at undgå en situation.

 

For hver af de grundlæggende 5 behov, vil der være mange dagligdags situation, hvor vi kan blive stimuleret både den ene eller den anden vej. For det meste sker det på en måde, så vi ikke er bevidste om hvorfor vi reagerer som vi gør. Vi kan oftest blot mærke effekten – vi bliver glade og tilfredse eller vi bliver usikre og bange. Et eksempel kan være en velmenende kollega eller leder, som tilbyder feedback på et oplæg, man har lavet. Men måden det bliver gjort på eller den værdi man selv tillægger feedbacken, kan komme til at true oplevelsen af ens status, fordi status handler om den position vi oplever at have i relation til andre. I relation til feedback, så kan det fx virke mindre farligt at skulle give sig selv feedback end at modtage den fra en anden.

 

Når vi er truet på flere af vores sociale behov grundet ”Lock Down”

 

Som David Rock beskriver det, så er hjernen en ”mønster genkendende maskine”, som konstant prøver at forudsige fremtiden. Hjernen kan lide at genkende mønstret fra øjeblik til øjeblik for at skabe sikkerhed. Hvis hjernen ikke kan forudsige, må den bruge meget mere energi ved at inddrage den præfrontale cortex for at kunne bearbejde oplevelsen af nuet. Omvendt så opleves det som en belønning, når vi har en fornemmelse af sikkerhed.

 

I en normal dagligdag, er der selvfølgelig også masser af ting, som kan true vores oplevelse af de 5 behov fra SCARF modellen. Måske oplever vi uklare forventninger til hvad vi skal levere. Måske skal der indføres ny teknologi, og planen er ikke særlig klar og detaljeret. Måske skal man arbejde i et nyt team, hvor ens status opleves truet og der samtidig endnu ikke er skabt tillidsfulde relationer. Eller man oplever ”micro-management” og ens autonomi opleves derfor truet. Eller en kollega bliver forfremmet og man synes ikke det er fair. Alt det påvirker os selvfølgelig men i kortere perioder og hyppigst er vi ikke udfordret i alle 5 behov samtidig. Det er vi for manges vedkommende nu!

 

For under den efterhånden langvarige ”Lock Down” med begrænsninger i de sociale interaktioner, med konstant ændrede udmeldinger,  og med usikkerhed om, hvornår og hvordan hverdagen kan blive normal igen, når vi ikke selv har indflydelse på vigtige beslutninger i hverdagen etc., så bliver trusselsniveauet stærkt forhøjet i vores hjerne og følelser. Vi er nærmest konstant på usikker grund, vi har ikke adgang til det vanlige sociale netværk og det fysiske samvær med andre er for rigtig mange et meget stort savn.

 

 

Hvad kan vi gøre ved det?

Nu vil jeg være mindre ”coach-agtig” og komme med et par gode råd. Og det selv om jeg godt ved, at gode råd ikke altid er nok, fordi vi hver især har vores helt unikke måde at være skruet sammen på. Det gør, at vi har brug for at finde svar, der passer lige ind i vores særlige system. Vi må selv finde nøglen, som passer til vores lås.

Men de gode råd kan pege på nogle mulige veje, give inspiration, lyst og en tro på, at det måske godt kan lade sig gøre at lave noget om og så kan man jo bare prøve sig frem.

 

1. Det er normalt!

Ja, det er faktisk vigtigt at vide, at det er helt normalt at reagere under de nuværende forhold. Jeg tror selvfølgelig godt de fleste ved dette – men jeg oplever igen og igen i coaching samtaler, at det at få at vide at en reaktion er normal, det virkelig gør en stor forskel. Det er som om det tager toppen af den ubehagelige følelse.

 

2. Træk vejret – og pust ud!

Vores nervesystem falder til ro, når vi husker at trække vejret helt ned i maven og puster langsomt ud. Det har jeg skrevet om tidligere (læs mere her). Hold fx en pause og gå en tur, lyt til dejlig musik eller hvad der nu ellers virker for dig for at få ro på din vejrtrækning.

 

3. Fokuser på det, som du kan gøre noget ved selv.

Når vi er i en situation, hvor rigtig meget er uden for vores kontrol (manglende autonomi), påvirker det os negativt. Tegn evt. en tegning med en stor cirkel i midten, som er din indflydelsessfære. Uden for den er alt det, du ikke kan gøre noget ved. Skriv så alt det ned i cirklen, som du faktisk kan gøre noget ved og fokusér på det. Giv for nuværende slip på det, du ikke har indflydelse på.

 

4. Inden ting eksisterer i sig selv men kun i relation til noget andet.

Dette kan nok lyde lidt mærkeligt, men faktisk er det simpelt (og alligevel komplekst). Der findes kun en stol, fordi der er en masse andet som ikke er en stol. Der findes kun angst fordi der er en masse, som ikke er angst. Og som menneske har du mulighed for at relatere dig til en situation på mange måder. Man kan fx være usikker og samtid ok med at være usikker – men kan kunne også være irriteret over at være usikker. Det er ikke altid let at flytte sig i sit perspektiv, men det er muligt og sker fx hele tiden i coaching samtaler eller når en god ven hjælper dig til at opfatte noget på en ny måde.

 

5. Du har et valg.

Dette relaterer sig også til ovenstående og handler om, at vi som mennesker er udstyret med et frit valg – også når det drejer sig om vores vanemæssige reaktioner. Jeg ved, at det ikke altid er let at praktisere og nogle gange oplever vi bestemt ikke, at valget er der. Og måske det vil tage tid og hjælp at finde ind til friheden til at vælge. Men det hjælper at tro på det og lede efter friheden til at vælge sin reaktion. Prøv fx at stoppe op hvis du får en følelse af tristhed. Iagttag følelsen og læg mærke til, at når du kan iagttage den, så er du den ikke. Du er ikke trist – men du har tristhed i kroppen. Herfra kan du vælge at se på den følelse med fx forståelse. Du kan vælge at se på den fra et andet sted end fra tristheden selv. Hermed opstår friheden til at vælge og meget ofte så slipper en følelse sit faste tag i os og vi bliver i stand til at forholde os anderledes og mere konstruktivt.

 

I den nuværende situation er de 3 midterste behov nok især påvirket

 

  • Certainty – handler om at være i stand til at forudsige fremtiden.
  • Autonomy – skaber en fornemmelse af kontrol over begivenheder.
  • Relatedness – er en fornemmelse af sikkerhed sammen med andre (ven eller fjende).

 

 

De ovenstående råd kan hjælpe dig med at håndtere det, hvis påvirkningen bliver for voldsom eller negativ. Og gør så alt hvad du kan for at få talt med mennesker, set dem du kan og må under hensyntagen til gældende regler og få grinet så meget du kan😊

 

Annette Kledal

ICF Master Certified Coach, MCC

Februar 2021

Skal vi snakke om, hvordan dit potientiale kan udvikles?