Kontakt os
Hvad er Jungiansk Typeindeks?
Jungiansk Typeindeks er et værktøj, der beskriver nogle grundlæggende forskelle mellem mennesker, og det fokuserer på, hvordan forskellighederne kan bruges konstruktivt, individuelt såvel som i teams.
JTI giver virksomheden et fælles sprog. Det skaber en indsigt, der giver ledere og medarbejdere en bedre forståelse for sig selv og sine kollegaer. Som værktøj er JTI et middel til at styrke kommunikation, skabe større trivsel og i sidste ende til at skabe bedre resultater.
Jungiansk Typeindeks består af fire dimensioner, som beskriver otte forskellige præferencer.
De fire personlighedsdimensioner beskriver personens foretrukne måde at være i verden på, og er:
- Ekstroversion (E) —– Introversion (I)
- Sansning (S) —– (N) intuition
- Tænkning (T) —– (F) Følen
- Vurdering (J) —– (P) oPfattelse
Jungs fire dimensioner og de otte præferencer kombineres på 16 forskellige måder og danner dermed en persons typekode. Når du tager en JTI-test og får personlig tilbagemelding på den, vil du således finde din typekode.
JTI typetabellen ser således ud:
Hvordan bruger vi JTI-profilen i lederudvikling?
JTI personprofilen kan være et værdifuldt værktøj, når vi laver lederudvikling, både i individuelle forløb og med lederteams.
JTI-profilen giver vores kunde og os indsigt, som vi kan anvende i forhold til de konkrete problemstillinger og muligheder, som lederen står med. Sammen bruger vi den indsigt til endnu bedre at opnå de konkrete mål, som lederudviklingen skal munde ud i.
Et eksempel er, når en leder bliver forfremmet til at have et større ansvarsområde og skal lede ud fra et mere strategisk fokus end ud fra et fagligt fokus. Lederen møder ofte nye udfordringer i den situation og her kan kombinationen af coaching, sparring og input fra JTI personprofilen hjælpe os til mere effektive udviklingsforløb.
Hvordan fungerer det?
Du får tilsendt et link til en test, som du udfylder på nettet. Herefter får du en personlig tilbagemelding sammen med din coach. Det er vigtigt, at vi gennem dialogen finder frem til den typekode, som du kan genkende dig selv i.
Du får selvfølgelig en personprofil beskrivelse, som bl.a. fortæller om dine styrker, potentielle svagheder og udviklingsområder, kommunikations- lærings- og ledelsesstil.
Hvordan skal Jungiansk typeindeks benyttes?
Jungiansk Typeindeks profilen belyser de grundlæggende præferencer, som vi hver især har. Det giver os viden om, hvordan vi selv foretrækker at være i verden, og det giver os viden om, hvordan vores kolleger, medarbejdere, chefer, partnere med flere foretrækker at være i verden.
Den viden er værdifuld, fordi den giver os et bedre udgangspunkt for at forstå hinanden, og forstå hvordan vi reagerer i visse situationer. Typeindikatorerne hjælper os med at styrke vores indbyrdes relationer, og det hjælper os med at forstå, hvordan vi hver især motiveres og griber opgaver an.
Med den viden, vi får fra typekoderne, har vi et godt afsæt til at håndtere konflikter, inden de vokser sig store, styrke den indbyrdes kommunikation, og så hjælper de os med at forstå, hvilke opgaver vi hver især trives bedst med.
I lederudvikling samt i individuel og team coaching, anvender vi værktøjet til at skabe yderligere indsigt og styrke arbejdet hen mod de mål, som man ønsker at realisere.
Hvordan skal Jungiansk typeindeks ikke benyttes?
Typeteorien er et redskab til at gruppere mennesker i grove kategorier, men den giver ikke et retvisende og fuldt billede af hele individet. Vi er selvfølgelig meget mere end vores ”typekode” og derfor skal vi bruge informationen fra typologien med respekt for, at den grundlæggende kun beskriver vores naturlige præferencer men ikke alle de kompetencer og erfaringer, som vi tilegner os gennem livet.
Som mennesker er vi i stand til at tilpasse os situationer, og vi ændrer vores adfærd efter behov og kan lære masser af kompetencer, selvom de måske ikke er på linje med vores præference.
En anden vigtig pointe er, at der ikke er noget rigtigt eller forkert i JTI’ens teori. Hver type har sine styrker og svagheder. Jungiansk Typeindeks bør derfor bl.a. ikke anvendes til at rekruttere en medarbejder med en bestemt typesammensætning, som passer perfekt i et team.
Energidimensionen
Ekstroversion (E) —– Introversion (I)
Du er sikkert bekendt med begreberne introvert og ekstrovert. De handler kort sagt om, hvordan man henter energi. Den deles op i de to præferencer, Ekstroversion (E) og Introversion (I). Henter du energi ved at være sammen med andre mennesker, eller henter du energi i dit eget indre?
Ekstroversion (E): Har du denne præference, vil du opleve, at du henter din energi fra omgivelserne. Du har ikke brug for at tænke, før du taler, og du søger generelt andres opmærksomhed.
Introversion (I): Ved denne præference samler du energi indefra. Du finder ro i alenetid, du har brug for at tænke, før du taler, og du vil sandsynligvis blive drænet for energi i forsamlinger med mange mennesker.
Den opfattende dimension
Sansning (S) —– (N) intuition
Denne dimension, der beskriver en af de mentale funktioner, viser gennem hvilken kanal, du opfatter verden. Opfattes verdenen gennem sansning og mod det, der sker her og nu, eller opfattes verdenen ud fra, hvad den kan blive til.
Sansning (S): Du foretrækker at hente information gennem dine fem sanser med opmærksomheden rettet mod det, der faktisk foregår omkring dig og i dig her og nu.
Intuition (N): Du foretrækker at hente information gennem at søge mønstre, sammenhænge og muligheder med opmærksomheden rettet mod det, der kan ske i fremtiden.
Den vurderende dimension
Tænkning (T) —– (F) Følen
Denne dimension, der også er en mental funktion, fortæller, hvordan du foretrækker at træffe beslutninger.
Tænkning (T): Du foretrækker at analysere og bearbejde information, så beslutninger kan træffes logisk og objektivt.
Følen (F): Du foretrækker at håndtere og bearbejde information, så beslutninger kan træffes ud fra værdier og overbevisning.
Livsstilsdimension
Vurdering (J) —– (P) oPfattelse
Den fjerde og sidste dimension, livsstilsdimensionen, handler om, hvordan du vælger at indrette dig i den ydre verden.
Vurdering (J): Du foretrækker at indrette livet på en organiseret og planmæssig måde ud fra de konklusioner og beslutninger, som du har truffet. Du foretrækker altså kontrol og struktur.
Opfattelse (P): Du foretrækker at indrette livet på en fleksibel og spontan måde med åbning for at ændre konklusioner og beslutninger, som du har truffet. Der skal være frihed til at være impulsiv.
