Af Annette Kledal, ICF Master Certified Coach, MCC.
Vi befinder os stadig i en meget speciel tid, hvor vi alle på forskellige måder er påvirket af coronapandemiens indgreb på verden. Hverdagen har ligeledes lange udsigter til at blive normal igen – eller tilbage til hvad var.
Jeg hører, at mange oplever en usikkerhed fordi vi ikke ved, hvornår vi kan forvente ”normalitet” igen. Også fordi, at eksperter og politikere kommer med forskellige udmeldinger, og fordi vi kan være bange for selv at blive smittet eller nogle af dem vi kender, kan blive smittet.
Og lige meget hvad der trigger os og hvilke følelser vi har, så er det fuldstændig normalt at reagere følelsesmæssigt i den situation vi står i.
Accepter følelserne som de er
Følelser er – på en måde – information fra vores system til os i forhold til, hvad der sker i den ydre og indre verden. Så kan vi have det forskelligt med at have de følelser: vi kan blive mere bange, vi kan sige ”det er ok, det skal nok gå”, vi kan ignorere dem og fokusere på noget andet, samt meget mere.
Vi kan også acceptere dem, og jeg oplever ofte, at når jeg accepterer følelserne, som de er, så slipper de sit greb i mig og jeg kan lettere være med dem. Det er ikke altid let, men jeg øver mig. Som yogalærer, Simon Krohn har sagt til mig: ”følelserne skal ikke gå væk, de skal rummes”. Men nogle gange kan vi godt have lyst til, at de skal gå væk.
Hvordan kan vi gøre det lidt lettere med alle de følelsesmæssige reaktioner vi eventuelt kan have i denne svære tid? Hvordan kan vi blive bedre til at rumme vores følelser og ikke ønske, at de skal gå væk?
Der findes selvfølgelig flere forskellige afstressende aktiviteter, som kan hjælpe, og intet er mere rigtigt end andet – det er blot forskellige metoder, der kan passe til forskellige mennesker.
Her er 3 enkle metoder, som måske kan inspirere dig:
- Træk vejret helt ned i maven og pust langsomt ud
- Bruge dit perifere syn (modsat tunnelsyn)
- Tjek din indre rytme og gør den bevidst langsommere
1. Træk vejret helt ned i maven og pust langsomt ud
Vejrtrækningen foregår automatisk, men du har mulighed for selv at påvirke den ved bevidst at trække vejret ind gennem næsen, helt ned i maven (og ikke kun oppe i brystkassen), og så puste langsomt ud gennem munden. Gør det flere gange, og du vil mærke, at du får mere ro i kroppen – og dermed også oftest i tankerne.
En idé kan også være at tage små pauser i løbet af dagen, give åndedrættet lidt opmærksomhed og sørge for at få trukket vejret ordentligt. Det er faktisk sundt at få ilt nok til hele kroppen.
2. Brug dit perifere syn
Når vi bliver stressede, så snævrer vores synsfelt sig ind, så vi får mere tunnelsyn. Modsat virker det perifere syn afstressende og er noget, du automatisk benytter dig af i masser af dagligdags situationer. Det virker ved, at du breder dit synsfelt ud til siderne (som at tage skyklapperne af), og du kan øve dig på følgende måde: Løft dit blik lidt over vandret og find et sted at fokusere blikket lige frem foran dig. Løft dine arme ud foran kroppen til vandret og læg så mærke til, hvor langt tilbage du kan bevæge armene og stadig se dem – samtidig med at du ser fremad.
De fleste kan se deres hænder faktisk selv om armene er en smule bag hovedet (svarende til ørene). Hvis du benytter det perifere syn, når du fx går i gang med en opgave, vil du have mere ro i dit system. Når jeg selv bruger det perifere syn, oplever jeg at være mere i kontakt med omverdenen, og det føles mere sikkert end at være ude af kontakt med den, som tunnelsyn kan opleves som.
3. Gør din indre rytme langsommere
I denne metode handler det om at lægge mærke til hastigheden af sin indre rytme. Det er lidt som at sætte en metronom på rytmen. Du kan fx lægge en hånd på dit lår og så slår din indre rytme. Når du har rytmen, kan du gøre den langsommere ved at slå rytmen langsommere på låret og så lade din indre rytme følge med. Du kan eksperimentere med, hvad der opleves bedst.
En for langsom indre rytme kan gøre dig træt eller sløv, og en for hurtig gør dig hektisk og måske endda stresset. Så find den rette balance og gør dig selv den tjeneste, at du bevidst benytter dig af at scanne rytmen og justere den flere gange om dagen.
Hvorfor virker det?
Det handler om vores nervesystem – eller faktisk to forskellige dele af vores autonome nervesystem – og hvordan vores nervesystem påvirker vores krop.
Det sympatiske nervesystem er det, som sættes i gang, når vores amygdala bliver trigget. Det sker når der er fare på færde. Det er den kendte ”frys, flygt eller kæmp-reaktion”, som går i gang og det stimulerer det sympatiske nervesystem. Pulsen går op. Hjertet arbejder mere, der kommer mere blod ud i fx arme og ben og mindre til de indre organer. Der produceres mere af stresshormonet kortisol.
Modsat har vi det parasympatiske nervesystem, som er i gang, når vi er i ro og føler os trygge. Det er her vi hviler og fordøjer og optager energi. Hjertet pumper mindre blod ud og pulsen falder. Vores vejrtrækning bliver rolig.
Aktivering af det parasympatiske nervesystem
De tre øvelser ovenfor er genveje til at aktivere det parasympatiske nervesystem, så vi kan få lidt mere ro i vores – måske – belastede system, og på den måde hjælpe os selv til at få bedre balance i krop og sind. Så kan vi bedre se på en situation, mærke vores følelser og ikke blot være ”grebet” af dem. Vi kan være proaktive, der hvor vi faktisk kan gøre noget, og lade være, der hvor vi alligevel ikke kan.
De små hjerneråd virker på kroppen og på vores følelser. Det kan blive lettere at rumme det, der sker og komme igennem på en mere okay måde. Jeg håber du vil øve dig i de små værktøjer og finde det, som virker bedst for dig.
God fornøjelse.
