Af Annette Kledal, ICF Master Certified Coach.
Det hænder for de fleste af os! Vores lille mandelformede kerne, kaldet amygdala, får indimellem hijacket os!
Amygdalas funktion er populært sagt, at passe på os. Den er som en vagthund; hele tiden på udkig og så scanner den omgivelserne for situationer og ting, som kan true vores eksistens. Den (eller rettere de, for vi har 2) sætter ind med den velkendte ”frys, flygt eller kæmp-reaktion”, hvis den vurderer, at vi er truet.
Trusler kan jo være mange ting; alt fra fysisk farlige situationer, ukendte opgaver, nye relationer og oplevelser af eksklusion fra fællesskaber – men også små hverdagsting, kan amygdala mene er noget, den skal reagere på.
Amygdala og stress
Med det høje forandringstempo, som mange oplever i virksomheder i dag, kan amygdala derfor godt være på overarbejde. Det stresser vores system på en usund måde, hvis det for længe er i forhøjet alarmberedskab. Derfor er pauser vigtige a tage.
Det er derfor også vigtigt, at vi får trådt et skridt tilbage, så vores fornuft-hjerne (præfrontale cortex, den forreste del af hjernen), kan træde til og hjælpe med at få perspektiv og ro på situationen.
Samarbejdet mellem vores føle-hjerne, som amygdala er en del af, og fornufts-hjernen, er vigtig for vores balance og velbefindende. Men føle-hjernen er den hurtigste til at reagere, og derfor kan vi blive ”kapret”, så vi ikke får set på en situation med andre perspektiver end ”amygdalas øjne”.
Amygdala og adfærd
Man kan beskrive det sådan, at amygdala er med til at skabe betydning af hændelser i vores liv. Hvis vi oplever en situation med stærke følelser, især frygt, så vil amygdala beskytte os mod den samme potentielle fare i fremtiden ved at sætte en label på den udløsende faktor, triggeren til fx frygten, så den i fremtiden hurtigere kan genkende en lignende situation og dermed beskytte os. Det er jo i bund og grund meget smart.
Udfordringen med det kan være, at amygdala i sin iver for at beskytte os, tolker en situation som værende farlig, selv om den måske ikke er farlig for os mere, bare fordi den ligner noget vi har oplevet tidligere.
Lad mig give et eksempel:
Måske har jeg i skolen oplevet at få negativ feedback på en opgave, som jeg havde gjort mig umage med. Det var anderledes end forventet, jeg blev ked af det (lidt bange og utryg) og forstod ikke rigtig, hvad det handlede om og hvorfor. Amygdala hæftede sig ved det og for at beskytte mig mod det, fik den øvrige del af hjernen besked om at trække mig væk fra situationen. På et tidspunkt sker noget lignende igen – hvor jeg forventer noget andet og ikke forstår det, der sker (måske også en feedback) – og nu er amygdala hurtigere til at genkende situationen og hjælper mig ved at trække mig væk fra situationen.
Bliv ven med din Amygdala
Jeg begynder at lære, at jeg skal trække mig, når jeg bliver negativt overrasket og ikke forstår. En adfærdsvane er ved at blive skabt og den udløsende faktor vil være alle de situationer, hvor jeg ”bliver negativt overrasket og ikke forstår”.
Fordi det stille og roligt er blevet til en vane, er jeg ikke længere klar over, at jeg kunne gøre noget andet i den situation. Man kan sige, at det bliver til en af hverdagens beskyttelsesmekanismer, hvor amygdala har ”hijacket situationen” og jeg ikke oplever at have et valg.
Indtil jeg begynder at opleve, at når nogle af mine kollegaer får negativ feedback, som de ikke ser ud til at forstå, reagerer de anderledes ved fx at stille spørgsmål, være nysgerrig og på en eller anden måde bevare roen. Her får jeg altså et bevis på, at det ikke behøver at opleves farligt, når ”noget er uventet og jeg ikke forstår” og det kan måske give mig lyst til selv at undersøge min vane og bryde den.
Få hjernen til at slappe af
Det er bl.a. det en coaching samtale kan handle om, men du har også selv i din hverdag mulighed for til enhver tid at:
- Stoppe op
- Berolige din amygdala ved at træde et skridt tilbage.
- Lade din fornufthjerne komme med i loopet – altså blive bevidst og reflektere.
- Vurdere andre alternative måder at tænke og handle på.
- Og så selvfølgelig afprøve det i praksis.
- Gentager du det til du har lært det, har du opbygget en ny vane.
Det lyder egentlig ret simpelt, men hvis det var det, så gjorde vi det alle, for der er meget at vinde ved det. Skulle du have lyst til at give dig selv en gave, så skab små pauser og muligheder for dig selv til at stoppe op og træde et skridt tilbage.
God fornøjelse med det.
Annette Kledal
Partner i Expand.nu
ICF Master Certified Coach, MCC
