NYHEDER

EKSTRA DATO – 3 dages kursus i coaching af teams for ledere og coaches

Vi åbner for en ny dato!

24. og 25. september 2020. Early Bird 7.250kr + moms frem til 30. juni 2020 

Pris herefter 9.000kr + moms.

Kurset giver dig 16,5 ICF godkendte timer, som du kan bruge til en ICF certificering eller gen-certificering.

Unity and teamwork. Business people putting their hands together, top view, copy space

  • Oplever du, at det nogle gange kan være svært både at udvikle og fastholde et velfungerende og højt ydende team?
  • Tænker du, at du godt kunne bruge konkrete metoder til at optimere team performance?
  • Kunne du tænke dig at blive endnu bedre til at udvikle og være i teams?
  • Vil du gerne have konkrete coaching metoder, som kan hjælpe dit eget eller andre teams til at blive mere effektive?

Om du er coach uddannet,  medlem af et eller flere teams, leder af et team eller arbejder i en HR-funktion, hvor du er med til at udvikle teams i organisationen, vil du få inspiration, viden og værktøjer, som kan hjælpe dig i din hverdag. At arbejde i og med teams er hverdag for de fleste og det kan opleves både meget fantastisk og meget udfordrende. Det skulle gerne skabe mulighed for synergi og bedre performance at være i et team – og hvordan opnår vi det?

Det tager du med fra kurset

  • Viden om, hvad der skaber og opretholder effektive teams
  • Konkret kendskab til de 5 discipliner for effektive teams som grundlag for coaching og udvikling af teams
  • Eksempler på coaching metoder du kan bruge inden for hver af de 5 discipliner for effektive teams
  • Mulighed for at komme hjem og afprøve metoder og tilgange inden vi igen mødes på en opfølgningsdag.

På dette kursus på 2 dage og efterfølgende 1 dag sætter vi fokus på coaching af teams gennem at lære samt afprøve metoden De 5 discipliner for effektive teams af Peter Hawkins. Du vil desuden få suppleret værktøjskassen til at arbejde konkret med teams gennem forskellige metoder fra Systemic Team Coaching.

Modulerne vil forme sig som et ’learning lab’, hvor du både vil arbejde med din egen case og sammen med de andre på holdet afprøve metoderne så du oplever, hvordan de virker.

 

 

Praktiske oplysninger

Hvem: Coaches, ledere og HR-professionelle, som ønsker mere viden og inspiration til at coache og udvikle teams.

Hvornår: Modul 1 er den 24.-25. september 2020. Modul 2 er den 2. november 2020. Alle 3 dage undervisning kl. 9.30-16.30

Hvor: Expands lokaler, A.P. Møllers Allé 9C, 2791 Dragør.  Der er fri parkering og bus 35 går lige til døren fra lufthavnen.

Pris: 9.000 + moms. Earlybird pris 7.250kr + moms frem til 30. juni 2020 (15% rabat)

Tilmelding kan allerede foretages nu via dette link

Undervisere er Annette Kledal, PCC, og Christophe Kittel, ACC. Du kan læse mere om os her.

Hjerne råd – Hvordan kan du få ubehagelige følelser til at slippe sit greb?

Vi befinder os stadig i en meget speciel tid, hvor vi alle på forskellig måde er påvirket og hverdagen har lange udsigter til at blive normal.

 

Jeg hører, at mange oplever en usikkerhed fordi vi ikke ved, hvornår vi kan forvente ”normalitet” igen, fordi eksperter og politikere kommer med forskellige udmeldinger og fordi vi kan være bange for selv at blive smittet eller nogle af dem vi kender, kan blive smittet.

 

Og lige meget hvad der trigger os og hvilke følelser vi har, så er det fuldstændig normalt at reagere følelsesmæssigt i den situation vi står i. Følelser er på en måde information fra vores system til os i forhold til hvad der sker i den ydre og indre verden. Så kan vi have det forskelligt med at have de følelser – vi kan blive mere bange, vi kan sige ”det er ok, det skal nok gå”, vi kan ignorere dem og fokusere på noget andet og meget mere. Vi kan også acceptere dem og jeg oplever ofte, at når jeg accepterer følelserne som de er, så slipper de sit greb i mig og jeg kan lettere være med dem. Det er ikke altid let, men jeg øver mig. Yogalærer Simon Krohn har sagt ”følelserne skal ikke gå væk, de skal rummes”. Men nogle gange kan vi godt have lyst til, at de skal gå væk.

 

Hvordan kan vi gøre det lidt lettere med alle de følelsesmæssige reaktioner vi kan have i denne svære tid? Hvordan kan vi blive bedre til at rumme vores følelser og ikke ønske at de skal få væk?

 

Der findes selvfølgelig flere metoder, som kan hjælpe og intet er mere rigtigt end andet – det er blot forskellige metoder, der kan passe til forskellige mennesker.

 

Her er 3 enkle metoder, som måske kan inspirere dig

  1. Træk vejret helt ned i maven og pust langsomt ud
  2. Bruge dit perifere syn (modsat tunnelsyn)
  3. Tjek din indre rytme og gør den bevidst langsommere

 

1. Træk vejret helt ned i maven og pust langsomt ud

Vejrtrækningen foregår automatisk, men du har mulighed for selv at påvirke den ved bevidst at trække vejret ind gennem næsen, helt ned i maven (og ikke kun oppe i brystkassen), og så puste langsomt ud gennem munden. Gør det flere gange og du vil kunne mærke, at du få mere ro i kroppen – og dermed også oftest i tankerne.

 

En ide kan være at tage små pauser i løbet af dagen og lige give åndedrættet lidt opmærksomhed og sørge for at få trukket vejret ordentligt. Det er faktisk sundt at få ilt nok til hele kroppen.

 

2. Brug dit perifere syn

Når vi bliver stressede, snævrer vores synsfelt sig ind, så vi får mere tunnelsyn. Modsat virker det perifere syn afstressende og er noget, du automatisk benytterdig dig af i masser af dagligdags situationer. Det virker ved at du breder dit synsfelt ud til siderne (som at tage skyklapperne af), og du kan øve dig på følgende måde: Løft dit blik lidt over vandret og find et sted at fokusere blikket lige frem foran dig. Løft dine arme ud foran kroppen til vandret og læg så mærke til, hvor langt tilbage du kan bevæge armene og stadig se dem – samtidig med at du ser fremad.

 

De fleste kan se deres hænder faktisk selv om armene er en smule bag hovedet (svarende til ørene). Hvis du benytter det perifere syn, når du fx går i gang med en opgave, vil du have mere ro i dit system. Når jeg selv bruger det perifere syn, oplever jeg at være mere i kontakt med omverdenen og det føles mere sikkert end at være ude af kontakt med den, som tunnelsyn kan opleves som.

 

3. Gør din indre rytme langsommere

I denne metode handler det om at lægge mærke til hastigheden af sin indre rytme. Det er lidt som at sætte en metronom på rytmen. Du kan fx lægge en hånd på dit lår og så slår din indre rytme. Når du har rytmen, kan du gøre den langsommere ved at slå rytmen langsommere på låret og så lade din indre rytme følge med. Du kan eksperimentere med, hvad der opleves bedst.

En for langsom indre rytme kan gøre dig træt eller sløv, og en for hurtig gør dig hektisk og måske endda stresset. Så find den rette balance og gør dig selv den tjeneste, at du bevidst benytter dig af at scanne rytmen og justere den flere gange om dagen.

 

Hvorfor virker det?

Det handler om vores nervesystem – eller faktisk 2 forskellige dele af vores autonome nervesystem – og hvordan vores nervesystem påvirker vores krop.

 

Det sympatiske nervesystem er det, som sættes i gang, når vores amygdala bliver trigget. Det sker når der er fare på færde. Det er den kendte ”frys, flygt eller kæmp-reaktion”, som går i gang og det

 

stimulerer det sympatiske nervesystem. Pulsen går op. Hjertet arbejder mere, der kommer mere blod ud i fx arme og ben og mindre til de indre organer. Der produceres stress hormon kortisol.

 

Modsat har vi det parasympatiske nervesystem, som er i gang, når vi er i ro og føler os trygge. Det er her vi hviler og fordøjer, optager energi. Hjertet pumper mindre blod ud og pulsen falder. Vores vejrtrækning bliver rolig.

 

De 3 øvelser oven for er genveje til at stimulere det parasympatiske nervesystem, så vi kan få lidt mere ro i vores måske belastede system og på den måde hjælpe os selv til at få bedre balance i krop og sind. Så kan vi bedre se på en situation, mærke vores følelser og ikke blot være ”grebet” af dem. Vi kan være proaktive, der hvor vi faktisk kan gøre noget, og lade være, der hvor vi alligevel ikke kan.

 

De små hjerneråd virker på kroppen og vores følelser. Det kan blive lettere at rumme det, der sker og komme igennem på en mere okay måde. Jeg håber du vil øve dig i de små værktøjer og finde det, som virker bedst for dig. God fornøjelse.

 

Annette Kledal

ICF Professional Certified Coach

April 2020

 

EKSTRA DATO – 3 dages kursus i coaching af teams for ledere og coaches

Vi åbner for en ny dato!

24. og 25. september 2020. Early Bird 7.250kr + moms frem til 30. juni 2020 

Pris herefter 9.000kr + moms.

Kurset giver dig 16,5 ICF godkendte timer, som du kan bruge til en ICF certificering eller gen-certificering.

  • Oplever du, at det nogle gange kan være svært både at udvikle og fastholde et velfungerende og højt ydende team?
  • Tænker du, at du godt kunne bruge konkrete metoder til at optimere team performance?
  • Kunne du tænke dig at blive endnu bedre til at udvikle og være i teams?
  • Vil du gerne have konkrete coaching metoder, som kan hjælpe dit eget eller andre teams til at blive mere effektive?

Om du er coach uddannet,  medlem af et eller flere teams, leder af et team eller arbejder i en HR-funktion, hvor du er med til at udvikle teams i organisationen, vil du få inspiration, viden og værktøjer, som kan hjælpe dig i din hverdag. At arbejde i og med teams er hverdag for de fleste og det kan opleves både meget fantastisk og meget udfordrende. Det skulle gerne skabe mulighed for synergi og bedre performance at være i et team – og hvordan opnår vi det?

Det tager du med fra kurset

  • Viden om, hvad der skaber og opretholder effektive teams
  • Konkret kendskab til de 5 discipliner for effektive teams som grundlag for coaching og udvikling af teams
  • Eksempler på coaching metoder du kan bruge inden for hver af de 5 discipliner for effektive teams
  • Mulighed for at komme hjem og afprøve metoder og tilgange inden vi igen mødes på en opfølgningsdag.

På dette kursus på 2 dage og efterfølgende 1 dag sætter vi fokus på coaching af teams gennem at lære samt afprøve metoden De 5 discipliner for effektive teams af Peter Hawkins. Du vil desuden få suppleret værktøjskassen til at arbejde konkret med teams gennem forskellige metoder fra Systemic Team Coaching.

Modulerne vil forme sig som et ’learning lab’, hvor du både vil arbejde med din egen case og sammen med de andre på holdet afprøve metoderne så du oplever, hvordan de virker.

 

 

Praktiske oplysninger

Hvem: Coaches, ledere og HR-professionelle, som ønsker mere viden og inspiration til at coache og udvikle teams.

Hvornår: Modul 1 er den 24.-25. september 2020. Modul 2 er den 2. november 2020. Alle 3 dage undervisning kl. 9.30-16.30

Hvor: Expands lokaler, A.P. Møllers Allé 9C, 2791 Dragør.  Der er fri parkering og bus 35 går lige til døren fra lufthavnen.

Pris: 9.000 + moms. Earlybird pris 7.250kr + moms frem til 30. juni 2020 (15% rabat)

Tilmelding kan allerede foretages nu via dette link

Undervisere er Annette Kledal, PCC, og Christophe Kittel, ACC. Du kan læse mere om os her.

Psykologisk Kapital i en krisetid

Psykologisk kapital er de ressourcer, vi har sat ind på vores psykologiske konto, som kan hjælpe os selv, vores familie, medarbejdere og organisationer med at være positive, agile, lydhøre og effektive selv i svære tider.
Fra den positive psykologi kommer de 4 ressourcer, som danner akronymet HERO. Det er værktøjer, som kan hjælpe os til at bevare en rolig, fattet tilstand og opbygge modstandskraft.

  • Hope – håb
  • Efficacy – virkningsfuld handling
  • Resilience – modstandskraft
  • Optimism – optimisme

 

Optimisme
Det handler om at være en realistisk optimist. Det betyder at:

  1. Udforske ”worst case” og lave en klar plan for at deale med det.
  2. Sætte lige så meget tid af til at udforske de positive muligheder for en bedre fremtid.

Den sidste er vi måske ikke lige så tilbøjelig til, så her er et par spørgsmål, som kan hjælpe: 

  • Hvad har du mulighed for at lære noget om i denne situation?
  • Hvilke ændringer i dit mindset og adfærd kan du lave, som kan forbedre fremtiden?
  • Hvilke positive muligheder er der i den nuværende situation?

 

Håb
Det handler om at investere i at skabe håb, der er forankret i det, der er muligt. I en krise betyder det:

  1. at lave mål, som inviterer til viljestyrke (og ikke fortvivlelse)
  2. at lave kortsigtede mål som er meningsfulde, motiverende og passende til situationen
  3. at finde mindst 3 måder at nå dertil på, fordi det sætter gang i vores kreativitet og stimulerer troen på, at vi har den fornødne fleksibilitet og opfindsomhed til at navigere i det, der sker.

 

Efficacy – virkningsfuld handling
Det handler om, at vi kontinuerligt dyrker selvtilliden, så vi rent faktisk kan agere. Når vi mangler troen på at vi kan, påvirker det negativt vores evne til at udføre de handlinger, vi har besluttet. Derfor er det vigtigt at vi hver dag nærer troen på, at vi kan lykkes med hvert lille skridt vi tager. Sund selvtillid trigger og giver energi til handlinger, som virker. I krisetid betyder det at:

  1. Identificere handlinger, som er en ”aktiverende udfordring” og ikke et nedslående, umuligt skridt.
  2. Fejre hvert lille fremskridt med ægte varme og hjertelighed.

Det betyder også, at jo større en udfordring er, jo mindre skal vi lave skridtene for at sikre succes. Når vi oplever at lykkes i forhold til den forventning vi har sat til os selv, bliver der frigivet dopamin i hjernen – og det betyder tilfredshed og lykkefølelse.

Spørg dig selv:

  • Hvad skal der til for at styrke troen på at jeg lykkes med……?
  • Hvordan vil jeg vide, at jeg er lykkes med det jeg ville?
  • Hvordan vil jeg “fejre” det, når jeg lykkes med et skridt?

 

Modstandskraft
For at opbygge vores modstandskraft, hjælper det at være proaktiv i at finde det positive i det negative. Så sætter vi ind på kontoen til at håndtere modgang. I krisetid betyder det:

  1. At de 3 foregående hjælper med at opbygge modstandskraft.
  2. At vi med fordel kan dyrke de positive emotioner på mange måder – taknemmelighed, at forbinde os med andre, dele, vise medfølelse og kærlighed, meningsfuldhed, glæden ved samarbejde og at lykkes i fællesskab…… og meget andet. 

Det handler om hver dag at finde noget, som du kan glædes over og være taknemmelig for – lige meget hvad det er og hvor småt det kan synes. Det er vigtigt!

Og selv om den mentale sundhed er uhyrlig vigtig, så er kroppens sundhed lige så vigtig – vi har behov for både en sund hjerne og en sund krop. Så dyrk motion, kom ud i naturen, få frisk luft, spis så sundt du kan og få sovet.

Amygdala hijack – kender du det?

Det hænder for de fleste af os! Vores lille mandelformede kerne, kaldet amygdala, får indimellem kapret os!

Amygdalas funktion er populært sagt at passe på os. Den er som en vagthund hele tiden på udkig og scanner omgivelserne for situationer og ting, som kan true vores eksistens. Den (eller rettere de, for vi har 2) sætter ind med den velkendte ”frys, flygt eller kæmp-reaktion”, hvis den vurderer, at vi er truet.

 

Trusler kan jo være mange ting; alt fra fysisk farlige situationer, ukendte opgaver, nye relationer og oplevelser af eksklusion fra fællesskaber – men også små hverdagsting, kan amygdala mene er noget, den skal reagere på.

 

Med det høje forandringstempo, som mange oplever i virksomheder i dag, kan amygdala derfor godt være på overarbejde. Det stresser vores system på en usund måde, hvis det for længe er i forhøjet alarmberedskab. Derfor er pauser så vigtige. Derfor er det så vigtigt, at vi får trådt et skridt tilbage, så vores fornuft-hjerne (præfrontale cortex, den forreste del af hjernen), kan træde til og hjælpe med at få perspektiv og ro på situationen.

Samarbejdet mellem vores føle-hjerne, som amygdala er en del af, og fornufts-hjernen, er vigtig for vores balance og velbefindende. Men føle-hjernen er den hurtigste til at reagere, og derfor kan vi blive ”kapret”, så vi ikke får set på en situation med andre perspektiver end ”amygdalas øjne”.

 

Man kan beskrive det sådan, at amygdala er med til at skabe betydning af hændelser i vores liv. Hvis vi oplever en situation med stærke følelser, især frygt, så vil amygdala beskytte os mod den samme potentielle fare i fremtiden ved at sætte en label på den udløsende faktor, triggeren til fx frygten, så den i fremtiden hurtigere kan genkende en lignende situation og dermed beskytte os. Det er jo i bund og grund meget smart.

 

Udfordringen med det kan være, at amygdala i sin iver for at beskytte os, tolker en situation som værende farlig, selv om den måske ikke er farlig for os mere, bare fordi den ligner noget vi har oplevet tidligere.

Lad mig give et eksempel. Måske har jeg i skolen oplevet at få negativ feedback på en opgave, som jeg havde gjort mig umage med. Det var anderledes end forventet, jeg blev ked af det (lidt bange og utryg) og forstod ikke rigtig, hvad det handlede om og hvorfor. Amygdala hæftede sig ved det og for at beskytte mig mod det, fik den øvrige del af hjernen besked om at trække mig væk fra situationen. På et tidspunkt sker noget lignende igen – hvor jeg forventer noget andet og ikke forstår det, der sker (måske også en feedback) – og nu er amygdala hurtigere til at genkende situationen og hjælper mig ved at trække mig væk fra situationen. Jeg begynder at lære, at jeg skal trække mig, når jeg bliver negativt overrasket og ikke forstår. En adfærdsvane er ved at blive skabt og den udløsende faktor vil være alle de situationer, hvor jeg ”bliver negativt overrasket og ikke forstår”.

Fordi det stille og roligt er blevet til en vane, er jeg ikke længere klar over, at jeg kunne gøre noget andet i den situation. Man kan sige, at det bliver til en af hverdagens beskyttelsesmekanismer, hvor amygdala har ”hijacket situationen” og jeg ikke oplever at have et valg.

 

Indtil jeg begynder at opleve, at når nogle af mine kollegaer får negativ feedback, som de ikke ser ud til at forstå, reagerer de anderledes ved fx at stille spørgsmål, være nysgerrig på det og på en eller anden måde bevare roen. Her får jeg altså et bevis på, at det ikke behøver at opleves farligt, når ”noget er uventet og jeg ikke forstår” og det kan måske give mig lyst til selv at undersøge min vane og bryde den.

 

Det er bla. det en coaching samtale kan handle om, men du har også selv i din hverdag mulighed for til enhver tid at:

  • Stoppe op
  • Berolige din amygdala ved at træde et skridt tilbage
  • Lade din fornufthjerne komme med i loopet – altså blive bevidst og reflektere
  • Vurdere andre alternative måder at tænke og handle på
  • Og så selvfølgelig afprøve det i praksis
  • Gentager du det til du har lært det, har du opbygget en ny vane

 

Det lyder egentlig ret simpelt, men hvis det var det, så gjorde vi det alle, for der er meget at vinde ved det. Skulle du have lyst til at give dig selv en gave, så skab små pauser og muligheder for dig selv til at stoppe op og træde et skridt tilbage.

God fornøjelse med det.

 

Annette Kledal

Partner i Expand

ICF Professionel Certified Coach, PCC

Tillid – fundamentet for gode relationer!

Tillid er fundamentet for gode relationer og for at vi sammen kan skabe gode resultater, trives og få det bedste frem i hinanden.

Bliv inspireret af denne Ted Talk med Harvard Professor Frances Frei, hvor hun beskriver 3 komponenter i tillid:

  • Autenticitet
  • Logik
  • Empati

På enkel vis illustrerer hun, at når alle 3 komponenter er tilstede, trives tilliden. Halter bare en af dem ja, så halter tilliden også.

Oplev Frances Freis Ted Talk her og få alle de fine pointer med.

Autenticitet handler om at være tilstede som den vi er. Som hun siger, så er det betydelig lettere, når vi er sammen med nogen som ligner os, fordi vi derved føler os trygge. At være autentisk, når vi er sammen med nogen, som er forskellige fra os, kræver mere og kan opleves sårbart eller ukomfortabelt. Men at stå ved sig selv også i de sammenhænge giver andre mulighed for det samme.

Logik handler bl.a. om at kommunikere vores logik, vores ræsonnement, klart og tydeligt, så andre forstår og kan forholde sig til os. Hendes pointe er, at vi skal starte med at kommunikere vores egen pointe klart og tydeligt. At starte med alle tankerne bag, alle argumenterne og afledte forklaringer kan betyde, at vi risikerer at miste lytteren på vejen og pointen når aldrig frem. Det underminerer tilliden – med mindre du er rigtig god til historiefortælling og kan bygge pointen op og ikke miste den undervejs.

Empati som fundament for tillid er bestemt ikke overraskende, men når vi i interaktion med et andet menneske lader os distrahere, er vi empatiske med det vi lader os distrahere af og ikke med den, som vi er sammen med. Hendes råd er enkelt og alligevel svært at efterleve i en travl dagligdag. Læg mærke til din distraktion og ret i stedet din opmærksomhed der, hvor den skal være i nuet for at vise respekt og interesse for den eller dem du er sammen med. Hendes opfordring er, at du kan starte med at lægge mobiltelefonen væk.

I coaching er fundamentet tillid. Det er med til at skabe grobund for en relation som kan lede til transformation og dyb læring. Det er også fundamentet for kvalitet. Derfor er evnen til at være autentisk tilstede, lytte empatisk og kommunikere klart og tydeligt også noget af det, som er i fokus på vores coach uddannelse.

Få hjernen med… til en forandring

Få hjernen med … til en forandring

Hver gang du ønsker at forandre noget eller er en del af en forandringsproces i arbejdslivet, er det værd at tage med i betragtning, hvad der skal til, for at du på hjerne-niveau kan skabe læring som bliver til nye vaner.

 

Illustrationen fortæller dig meget kort, hvad du skal fokusere på for at lykkes – og har du lyst til dybere viden, kan du læse mere neden for.

Mod
Læring og ændring af eksisterende vaner er forbundet med en tilstand af usikkerhed. For nogle er usikkerheden helt ok at få kontakt med, og for mange er det en følelsesmæssig reaktion, som kan få os til at stoppe og vige tilbage fra at gå ind i det nye.

Forandringer kræver derfor ofte en vis portion mod for at komme i gang. Og mod – det er altså ikke en følelse af total ro i maven, som jeg ofte møder et ønske om, når jeg coacher. ‘ Jeg vil gå ind i det nye med total ro i maven’ – drop det som målsætning. Men at acceptere en vis portion uro som værende normalt, det vil være mere realistisk.

Alternativt skal du lave de første skridt på vej mod en forandring så små, at din amygdala – alarmhjernen – ikke vækkes. Amygdala skanner hele tiden vores omgivelser for det der er nyt og anderledes, og giver os en advarsel, hvis noget ikke er som det plejer. Når du ønsker at lave om på noget, så er det ikke som det plejer og vores alarmhjerne vækkes – den vil passe på dig.

 

Så start med at acceptere at usikkerhed, nervøsitet, frygt eller angst vil være en følgesvend, når du vil forandre noget i dit liv. Find modet frem. Og tilpas de skridt du skal tage på vej mod dit mål, så du får det niveau af usikkerhed, som du kan leve med. Det positive er, at jo mere vi øver os i at være modige, jo bedre bliver vi til det.

 

Viljestyrke

Hjernen kan rigtig godt lide at få belønning. Ellers er den doven og vil helst ikke bruge for meget energi men bare gøre, som den plejer. At lave forandringer kræver et meget større energiforbrug af hjernen og hvis den ikke meget hurtigt mærker belønning, fx i form af frigivelse af stofferne dopamin og oxytocin, vil det være svært at overkomme ’trægheden ved forandring’. Da det ikke altid er første eller anden gang vi gør noget nyt, at vi føler os glade eller stolte (= frigivelse af dopamin i hjernen), vil det ofte kræve en vis portion viljestyrke at blive ved – indtil den store belønning kommer. ’Jeg lykkedes med mit langsigtede mål om at løbe 10km!’

For at tilfredsstille hjernens belønningssystem kan du med fordel designe en forandringsproces således, at du definerer nogle tydelige små beviser på, at du er på vej – og det skal vel at mærke være beviser som vil give dig en indre følelse af glæde, stolthed og tilfredshed. Hvad vil gøre dig stolt første gang du kommer ud at løbe? Hvad vil du være glad for, når du 5. gang har rigtig ondt og fremskridtene er langsomme og du alligevel kommer afsted?

Viljestyrke har altså at gøre med behovsudskydelse – evnen til at vente på sin belønning. Walter Mischel’s ’Marshmallow Experiment’  viser i 40 års follow-up studie, at mennesker der har viljestyrke (selvkontrol) til at udskyde umiddelbare behov, på de fleste områder har et mere succesfyldt liv.

Så alene af den grund, så træn din viljestyrke.

 

Motivation

Det siger næsten sig selv, at motivation er vigtig, når vi vil forandre noget og nå nogle mål. Pointen er, at det bare ofte ikke er nok. Men hvis motivationen er i top, så er du godt på vej. Udfordringen er nogle gange, at vi selv sætter mål, eller andre gør det for os, som vi ikke rigtig har fundet den dybe og oprigtige motivation til. Måske vi synes vi skal eller bør.

Men hvorfor ønsker du egentlig at nå målet? Hvilket formål tjener det dig? Hvad er det virkelig du ønsker at opnå? Gør dig selv den tjeneste, at hvis motivationen til et mål ikke lige er der, så lav en grundigere undersøgelse med dig selv eller få hjælp fra en god ven (eller coach) til at finde ind til kernen i din motivation og forbind dit mål med værdien, det skaber for dig. Kan du få både værdier, mål og formål til at hænge sammen, så det giver dybere mening, så er du godt hjulpet.

 

Gentagelse

Inden for hjerneforskning taler man om ’Cells that fire together, they wire together’ (Hebbian Learning).

Det betyder, at de nerveceller, som fyrer deres signaler af sammen, de danner et netværk, der binder dem stærkere sammen. Hver gang du møder et bestemt stimulus, så gør hjernen det samme. Det er vores vaner.

Når vi så skal lære at gøre noget andet end det vi plejer, har hjernen endnu ikke skabt et nyt og solidt netværk. Man kan sammenligne det med at gå en ny vej på en mark med korn. Går du kun en gang, så vil kornet rejse sig igen og du vil have svært ved at finde din lille nye sti. Går du 2, 3 …. 100 gange, så vil du til sidst have opbygget en fin sti, som er let at finde igen.

For at hjernen kan danne et nyt netværk af nerveceller, som kobler sig sammen og er let at finde, når du skal bruge det, så skal du øve dig hver dag og mange gange. Og du skal meget gerne gøre det med din fulde opmærksomhed, for så udløses hjernens evne til at skabe både nye nerveceller, skabe nye koblinger mellem nerveceller og gøre forbindelsen mellem nerveceller stærkere – det kaldes også neuroplasticitet.

Det, du bruger hjernen til, bliver den god til. Så på med vanten – øvelse gør mester.

 

God fornøjelse med at få hjernen med …. til en forandring.

 

Annette Kledal

Professional Certified Coach, PCC

Partner i Expand ApS

 

Hurra for automatpiloten

Du kender det godt. Du kører hjem fra arbejde og pludselig er du fremme. Hvordan kom du egentlig hjem? Du går hen ad gaden og taler i telefon, samtidig med at du viger udenom de forbipasserende og skal finde vej til din destination. Om aftenen laver du mad, mens du snakker med børnene og lytter til radioen i baggrunden. Det er alt sammen adfærd og reaktioner, som kører på automatpilot og som hverdagen er fuld af. Vi kalder dem også vaner. Ting, som vi bare gør uden at tænke over, hvordan vi gør dem.

Uden automatpiloten ville vores liv og hverdag ikke være til at holde ud. Vi ville hver dag skulle lære alt på ny og opleve en konstant overbelastning. Hjernen ville bruge oceaner af energi på at følge med, for hjernen er på overarbejde, når den skal være bevidst opmærksom og gøre noget, som den ikke har gjort før.

Og så er der også de automatpilot-reaktioner, som vi indimellem godt kunne tænke os var anderledes. Vaner, adfærd og reaktioner som vi har lært på forskellige tidspunkter i vores liv, men som ikke rigtig tjener os længere. Måske vil vi gerne kunne sige ”nej tak,” når desserten går rundt for anden gang. Men automatpiloten siger bare ”ja tak.”
Måske får vi ikke bedt om hjælp lige dér, hvor vi egentlig har brug for det, men hører i stedet os selv sige ”det klarer jeg.” Vel vidende, at det nok kommer til at knibe.

Eller måske befinder vi os i endnu et møde uden helt at være klar over, hvad formålet er og hvad der skal komme ud af mødet, men i effektivitetens navn kører vi bare på, som vi plejer. Også selvom en stemme i os siger ”Lad os stoppe op og begynde mødet på en anden måde”. Men det plejer vi jo ikke.
Kierkegaard har sat disse kloge ord på vanens magt:

 

”Ak, af alle Fjender er maaskee Vanen den lumskeste, og fremfor Alt er den lumsk nok til aldrig at lade sig blive seet, thi Den, der saae Vanen, han er frelst fra Vanen. Vanen er ikke som andre fjender, hvilke man seer og mod hvilke man stridende værgre sig. Striden er egentlig den med sig selv om at faa den at see”. (Søren Kierkegaard, Kærlighedens gerninger, 1847)

Så vanen er både en ven og en ”fjende” (for hvem tør sige Kierkegaard imod?). Og Kierkegaard har helt ret i, at det svære er at få øje på den lumske vane i lige det øjeblik, hvor man gerne vil af med den.

For vanens magt ligger netop i, at vi er ubevidste om selve vanen – vi er ikke bevidste om, hvad vi gør og vi kan derfor ikke handle anderledes.

Men der er hjælp at hente fra vores bevidste opmærksomhed, som vi godt kan styre. Det kræver, at vi aktivt beslutter os for at bringe vores opmærksomhed i spil, at vi bruger viljestyrke (og nogle gange mod) og bliver ved. Også selvom vi ikke lykkes helt første gang. Det kræver, at vi stopper op lige dér, hvor vanen sætter ind og at vi aktivt beslutter os for at gøre noget andet. Det er her vi bruger vores frie vilje.

Forandringens øjeblik er kort. Men det er der.

Så hvis du har en (u)vane, som du ønsker at ændre, så slå automatpiloten fra og begynd med at stoppe op i dine tanker, allerede inden situationen opstår. Tænk det hele igennem i langsomt tempo. Hvornår er det præcist, at du kommer til at sige ja, hvor du ville sige nej? Hvad er stikordet? Hvad sker der inde i dig lige dér? Og præcist hvordan ville du gerne handle anderledes lige dér? Hvad ville du sige? Hvordan ville du sige det? Og hvad tror du, der vil ske, når du gør det, du hellere vil? Er det for eksempel uhøfligt at sige ”nej tak”? Og hvordan kan du sige ”nej tak,” uden at det opleves uhøfligt?

Allerede nu kan du sikkert se, at det lyder lidt besværligt. Alt det arbejde! Puha – og så skal man øve sig mange gange, før den nye adfærd bliver til en ny, god vane. Og ja, der er ingen genveje. Arbejdet skal gøres og du er den eneste, der kan gøre det. (Eventuelt med hjælp fra en coach😊). Når du har besluttet dig, gør du arbejdet fuldt ud og sætter benhårdt ind mod vanens magt.

Men husk at det er dit valg – det er også OK, at du holder af din automatpilot og lever med dine vaner på godt og ondt. Det vigtigste er at være tilfreds i alt det uperfekte. Nyd livet.

Og råb et lille hurra for automatpiloten.

 

 

2 dages team coaching kursus 8.-9. april

  • Oplever du, at det nogle gange kan være svært både at udvikle og fastholde et velfungerende og højt ydende team?
  • Tænker du, at du godt kunne bruge konkrete metoder til at optimere team performance?
  • Kunne du tænke dig at blive endnu bedre til at udvikle og være i teams?
  • Vil du gerne have konkrete coaching metoder, som kan hjælpe dit eget eller andre teams til at blive mere effektive?

 

Om du er coach uddannet,  medlem af et eller flere teams, leder af et team eller arbejder i en HR-funktion, hvor du er med til at udvikle teams i organisationen, vil du få inspiration, viden og værktøjer, som kan hjælpe dig i din hverdag. At arbejde i og med teams er hverdag for de fleste og det kan opleves både meget fantastisk og meget drænende. Det skulle gerne skabe mulighed for synergi og bedre performance at være i et team – og hvordan opnår vi det?

 

Det tager du med fra kurset

  • Viden om, hvad der skaber og opretholder effektive teams
  • Konkret kendskab til de 5 discipliner for effektive teams om grundlag for coaching og udvikling af teams
  • Eksempler på coaching metoder du kan bruge inden for hver af de 5 discipliner for effektive teams
  • En times individuel coaching efter kurset for at støtte dig i at sætte team coaching i anvendelse i din egen hverdag.

 

På dette 2 dages kursus sætter vi fokus på coaching af teams gennem at lære samt afprøve metoden De 5 discipliner for effektive teams af Peter Hawkins. Du vil desuden få suppleret værktøjskassen til at arbejde konkret med teams gennem forskellige metoder fra Systemic Team Coaching.

Modulet vil forme sig som et ’learning lab’, hvor holdet er et lærende team, som kommer til at arbejde sig igennem processerne på samme måde som et klientteam. På den måde får du som coach og leder prøvet metoderne samtidig med at du lærer om dem.

 

Praktiske oplysninger

Hvem: Coaches, ledere og HR-professionelle, som ønsker mere viden og inspiration til at coache og udvikle teams.

Hvornår: Mandag den 8. oktober til tirsdag den 9. april 2019

Hvor: Expands lokaler, A.P. Møllers Allé 9 C, 2791 Dragør.  Der er fri parkering og bus 35 går lige til døren fra lufthavnen.

Pris: 7.800 + moms. Inkluderer 1 times individuel coaching efter workshoppen.

Tilmelding kan allerede foretages nu via dette link

Undervisere er Annette Kledal, PCC, og Christophe Kittel, ACC. Du kan læse mere om os her.

 

Close the gaps – working in a multi-cultural environment

Jeg er selv indbegrebet at multi-kulturalitet…

Født og opvokset i Frankrig, men ikke i det ”franske” Frankrig, nej, i Alsace hvor rødderne går dybt i det germanske og hvor vi taler en tysk dialekt. Vi elsker at sige, at vores hjerte er fransk, men vores hjerne er tysk. Jeg har boet i Skandinavien største delen af de sidste 30 år og har arbejdet i hele Europa og med US samtidig. Min kone er dansk (altså dansk-svensk) og vores børn er ret meget franske for danskere og danske for franskmændene.

Jeg bliver ofte spurgt, om jeg føler mig mere som den ene eller den anden, og det har jeg altid haft svært ved at svare på. Kan man generalisere og definere fælles opførsel? Hvad med min egen personlighedsstruktur og grundlæggende ”mig” som individ? Og hvilken kontekst taler vi om? 

 

Egen bevidsthed

En yndlings metafor om kultur er historien om den lille fisk, der kun fandt ud at der var noget der hed vand, da en anden fisk spurgte ”hvordan er vandet her i dag?”. Kultur er som vandet fra historien, der bliver til en begribelig realitet, når man ser på det udefra og er i stand til at kvalificere den: koldt, varmt, stille, klart vand…. Det kan sagtens sammenlignes med den bevidsthed man opnår, når man ser på en situation med ”helicopter view”. Derfra kan man være dygtigere til at vælge retning og bevæge sig.

Jeg husker tydeligt tidspunktet, hvor jeg fik ansvar for multikulturelle teams i flere lande og følte mig lige som fisken fra historien. Jeg havde fået ”spørgsmålet om vand”, og var bevidst om forskelle, kunne efterhånden begynde at sætte ord på dem, men manglede et værktøj til at navigere efter. Og hvis bare det kun var mig, men det gjaldt stort set alle team medlemmer og hele organisation. Vi havde alle behov for øget bevidsthed om, og forståelse for, hvorfor vi opførte os som vi gjorde for at opnå bedre samarbejde, større motivation og bedre resultater. 

 

The Culture Map

Det er lige det Erin Meyers bog The Culture Map handler om. Gennem et omfattende forskningsarbejde og undersøgelser af mere end 10 000 ledere rundt omkring i verden har hun lavet et framework, der understreger forskelle i hvordan man håndterer og opfører sig i universelle situationer i arbejdslivet.  Formålet er at øge bevidsthed om og fremme forståelse for, hvordan folk tænker, leder og får sat tingene i gang. 

De 8 situationer er

  • Communicating: with forehand understanding of context vs. without forehand understanding of context 
  • Evaluating: indirect vs. direct negative feedback
  • Persuading: Principles-first vs. applications-first
  • Leading: egalitarian vs. hierarchical
  • Deciding: consensual vs. top-down
  • Trusting: task-based vs relationship-based
  • Disagreeing: confrontational vs avoids confrontation
  • Scheduling: linear-time vs. flexible-time

Hver kultur håndterer disse situationer forskelligt og kan placeres på en skala. 

 

Et eksempel – formidling af en negativ tilbagemelding

Lad mig lige give et eksempel med ”Evaluating”, som handler om, hvordan man formidler en negativ tilbagemelding. 

Skalaen går fra ”direkte negative feedback” – lad os sige det svarer til 1 – til ”indirekte negative feedback” – der bliver til 10 på skalaen. En meget kendt og brugt teknik i US, sandwich teknikken, vil være et godt eksempel på en indirekte negative feedback. Selvom amerikaner har et ry for at være ret direkte, befinder de sig sammen med UK og Canada på 6 på skalaen, hvor Danmark og Frankrig er på en 3. De mest ekstreme lande med indirekte negative feedback er uden overraskelse asiatiske lande (undgå tab af ansigt). Kina er på en 8 og Japan på en 10. På den anden side af skalaen, finder man Rusland og Israel med 1.

I denne sammenhæng er en kineser og en Japaner ens set med russiske øjne, og begge kulturer vil virke komplet ud af stand til at fortælle hvad de virkelig mener, mens en kineser virker meget direkte set med japanske øjne. 

Man kan sagtens se konsekvenserne og risiko for misforståelse, hvis man ikke er opmærksom på dette. Det fungerer begge vej med risiko på overreaktion eller ingen reaktion! Jeg har personligt oplevet hvor ”blunt” og ligefrem jeg skulle levere et kritisk budskab til en hollænder, og næste dag være meget mere diplomatisk overfor en spanier, hvis jeg skulle undgå drama.

Der behøver ikke være de store forskelle i placeringen på skalaen for at skabe reaktioner:  en dansker (3) der evaluerer en nordmand (4,5) kan virke meget direkte på nordmanden, men begge to vil virke meget forsigtige over for deres tyske (2) eller hollandske kollega (1), hvor alle virker hensynsløse på en englænder! 

Lige der, ligger en af de vigtigste budskaber i Erin Meyers bog: det er ikke selve placeringen af et land, der er vigtig, men dets relative position i forhold til de andre lande. At arbejde med multikulturelle teams betyder, at man skal glemme ”centrisme” – om det er egocentrisme, ledercentrisme, ethnocentrisme, corporatecentrisme, … og fokusere på ”relativisme”, dvs. at prøve at se situationer fra hver isærs perspektiv. 

The Culture map har været, og er stadigvæk, en personlig milepæl. ”Vand tilstandene” har fået navne. Der er kun en ting jeg synes er synd: at jeg ikke fik glæde at det allerede for 30 år siden som ganske ung, da jeg begyndte at arbejde i multikulturelle omgivelser!

 

Close the gaps – working in a multi-cultural environment workshop

Erin Meyers forskning og bog er derfor ganske centralt i vores workshop ”Close the gaps – working in a multi-cultural environment”, hvor vi går dybt i alle 8 situationer med mulighed for at lave sin egen personlige mapping. Workshoppen egner sig til alle der arbejder i multi-kulturelle omgivelser og tager udgangspunkt i de konkrete situationer deltagerne befinder sig i. Næste åbne workshop finder sted den 16. november.

 

Hvis du vil vide mere eller er interesseret i at deltage, er du meget velkommen til at tilmelde dig her eller ved at kontakte mig på ck@expand.nu. Du er også meget velkommen til at læse mere om os og om workshoppen ved at besøge Expand.nu .