Hurra for automatpiloten

Du kender det godt. Du kører hjem fra arbejde og pludselig er du fremme. Hvordan kom du egentlig hjem? Du går hen ad gaden og taler i telefon, samtidig med at du viger udenom de forbipasserende og skal finde vej til din destination. Om aftenen laver du mad, mens du snakker med børnene og lytter til radioen i baggrunden. Det er alt sammen adfærd og reaktioner, som kører på automatpilot og som hverdagen er fuld af. Vi kalder dem også vaner. Ting, som vi bare gør uden at tænke over, hvordan vi gør dem.

Uden automatpiloten ville vores liv og hverdag ikke være til at holde ud. Vi ville hver dag skulle lære alt på ny og opleve en konstant overbelastning. Hjernen ville bruge oceaner af energi på at følge med, for hjernen er på overarbejde, når den skal være bevidst opmærksom og gøre noget, som den ikke har gjort før.

Og så er der også de automatpilot-reaktioner, som vi indimellem godt kunne tænke os var anderledes. Vaner, adfærd og reaktioner som vi har lært på forskellige tidspunkter i vores liv, men som ikke rigtig tjener os længere. Måske vil vi gerne kunne sige ”nej tak,” når desserten går rundt for anden gang. Men automatpiloten siger bare ”ja tak.”
Måske får vi ikke bedt om hjælp lige dér, hvor vi egentlig har brug for det, men hører i stedet os selv sige ”det klarer jeg.” Vel vidende, at det nok kommer til at knibe.

Eller måske befinder vi os i endnu et møde uden helt at være klar over, hvad formålet er og hvad der skal komme ud af mødet, men i effektivitetens navn kører vi bare på, som vi plejer. Også selvom en stemme i os siger ”Lad os stoppe op og begynde mødet på en anden måde”. Men det plejer vi jo ikke.
Kierkegaard har sat disse kloge ord på vanens magt:

 

”Ak, af alle Fjender er maaskee Vanen den lumskeste, og fremfor Alt er den lumsk nok til aldrig at lade sig blive seet, thi Den, der saae Vanen, han er frelst fra Vanen. Vanen er ikke som andre fjender, hvilke man seer og mod hvilke man stridende værgre sig. Striden er egentlig den med sig selv om at faa den at see”. (Søren Kierkegaard, Kærlighedens gerninger, 1847)

Så vanen er både en ven og en ”fjende” (for hvem tør sige Kierkegaard imod?). Og Kierkegaard har helt ret i, at det svære er at få øje på den lumske vane i lige det øjeblik, hvor man gerne vil af med den.

For vanens magt ligger netop i, at vi er ubevidste om selve vanen – vi er ikke bevidste om, hvad vi gør og vi kan derfor ikke handle anderledes.

Men der er hjælp at hente fra vores bevidste opmærksomhed, som vi godt kan styre. Det kræver, at vi aktivt beslutter os for at bringe vores opmærksomhed i spil, at vi bruger viljestyrke (og nogle gange mod) og bliver ved. Også selvom vi ikke lykkes helt første gang. Det kræver, at vi stopper op lige dér, hvor vanen sætter ind og at vi aktivt beslutter os for at gøre noget andet. Det er her vi bruger vores frie vilje.

Forandringens øjeblik er kort. Men det er der.

Så hvis du har en (u)vane, som du ønsker at ændre, så slå automatpiloten fra og begynd med at stoppe op i dine tanker, allerede inden situationen opstår. Tænk det hele igennem i langsomt tempo. Hvornår er det præcist, at du kommer til at sige ja, hvor du ville sige nej? Hvad er stikordet? Hvad sker der inde i dig lige dér? Og præcist hvordan ville du gerne handle anderledes lige dér? Hvad ville du sige? Hvordan ville du sige det? Og hvad tror du, der vil ske, når du gør det, du hellere vil? Er det for eksempel uhøfligt at sige ”nej tak”? Og hvordan kan du sige ”nej tak,” uden at det opleves uhøfligt?

Allerede nu kan du sikkert se, at det lyder lidt besværligt. Alt det arbejde! Puha – og så skal man øve sig mange gange, før den nye adfærd bliver til en ny, god vane. Og ja, der er ingen genveje. Arbejdet skal gøres og du er den eneste, der kan gøre det. (Eventuelt med hjælp fra en coach😊). Når du har besluttet dig, gør du arbejdet fuldt ud og sætter benhårdt ind mod vanens magt.

Men husk at det er dit valg – det er også OK, at du holder af din automatpilot og lever med dine vaner på godt og ondt. Det vigtigste er at være tilfreds i alt det uperfekte. Nyd livet.

Og råb et lille hurra for automatpiloten.