Velkommen til det nye Expand

Expand expanderer

Efter næsten 18 år alene på posten i Expand, er det en stor glæde at annoncere en ny partner i Expand.

Velkommen til Christophe Kittel!

Expand har siden vi blev etableret i august 1998 arbejdet med at skabe rum for udvikling af mennesker, organisationer og deres potentiale. Og det fortsætter vi med! Nu ikke blot med mine 18 års erfaring fra at uddanne coaches, coache ledere og medarbejdere og facilitere forandringsprocesser i virksomheder – men nu også med Christophes mere end 20 års erfaring fra sin internationale karriere i L’Oréal med stillinger som bl.a. Managing Director i Norden, Baltikum, og Brand General Manager i Europa.

Vi tror på, at der altid er et ”Next Level” at realisere – individuelt, i teams og i organisationer og at realiseringen af dette ”Next Level” handler om både at respektere det, som er og samtidig udfordre det, så skjulte og ubrugte potentialer frisættes. Vi arbejder i et partnerskab med vores kunder ud fra filosofien om, at de er kloge på sig selv og at vi sammen med dem kan skabe bevidsthed om uudnyttede potentialer og ”Next Level”. Vi går med hele vejen i realiseringen af de potentialer og implementeringen af ny adfærd og vaner i dagligdagen.

Vores mission og troen på ”Next Level” udlever vi gennem vores 3 forretningsområder:

 

 

Coach Education: Når du ønsker at realisere dit eget Next Level som menneske, coach og leder – for derigennem at hjælpe andre til at realisere deres. Lær coaching kompetencerne på vores ICF akkrediterede coaching uddannelse.

 

 

Professional Coaching: Når du og/eller dit team ønsker at udnytte jeres potentiale endnu mere og realisere Next Level. Til gavn for den enkelt og teamet.

 

 

 

Next Level Leadership Programme: Når lederteams ønsker at opnå Next Level Leadership, gennem at forene virksomhedskultur, forretningsstrategi og mål med evnen til at skabe rum for udvikling af mennesker og deres potentialer. Det skaber stærke mennesker og stærke organisationer.

 

 

Som en del af vores forandringsproces, har vi fået nyt logo og ny hjemmeside. Vi håber du synes om det.

Velkommen hos os.