Få hjernen med … til en forandring

Få hjernen med … til en forandring

I denne tid, hvor der laves masser af nytårsforsæt, er det måske værd at tage med i betragtning, hvad
der skal til, for at du på hjerne-niveau kan skabe læring som bliver til nye vaner. Og det gælder jo ikke bare i denne tid – men hver gang du ønsker at forandre noget eller er en del af en forandringsproces i arbejdslivet.

 

Illustrationen fortæller dig meget kort, hvad du skal fokusere på for at lykkes – og har du lyst til dybere viden, kan du læse mere neden for.

Mod
Læring og ændring af eksisterende vaner er forbundet med en tilstand af usikkerhed. For nogle er usikkerheden helt ok at få kontakt med, og for mange er det en følelsesmæssig reaktion, som kan få os til at stoppe og vige tilbage fra at gå ind i det nye.

Forandringer kræver derfor ofte en vis portion mod for at komme i gang. Og mod – det er altså ikke en følelse af total ro i maven, som jeg ofte møder et ønske om, når jeg coacher. ‘ Jeg vil gå ind i det nye med total ro i maven’ – drop det som målsætning. Men at acceptere en vis portion uro som værende normalt, det vil være mere realistisk.

Alternativt skal du lave de første skridt på vej mod en forandring så små, at din amygdala – alarmhjernen – ikke vækkes. Amygdala skanner hele tiden vores omgivelser for det der er nyt og anderledes, og giver os en advarsel, hvis noget ikke er som det plejer. Når du ønsker at lave om på noget, så er det ikke som det plejer og vores alarmhjerne vækkes – den vil passe på dig.

 

Så start med at acceptere at usikkerhed, nervøsitet, frygt eller angst vil være en følgesvend, når du vil forandre noget i dit liv. Find modet frem. Og tilpas de skridt du skal tage på vej mod dit mål, så du får det niveau af usikkerhed, som du kan leve med. Det positive er, at jo mere vi øver os i at være modige, jo bedre bliver vi til det.

 

Viljestyrke

Hjernen kan rigtig godt lide at få belønning. Ellers er den doven og vil helst ikke bruge for meget energi men bare gøre, som den plejer. At lave forandringer kræver et meget større energiforbrug af hjernen og hvis den ikke meget hurtigt mærker belønning, fx i form af frigivelse af stofferne dopamin og oxytocin, vil det være svært at overkomme ’trægheden ved forandring’. Da det ikke altid er første eller anden gang vi gør noget nyt, at vi føler os glade eller stolte (= frigivelse af dopamin i hjernen), vil det ofte kræve en vis portion viljestyrke at blive ved – indtil den store belønning kommer. ’Jeg lykkedes med mit langsigtede mål om at løbe 10km!’

For at tilfredsstille hjernens belønningssystem kan du med fordel designe en forandringsproces således, at du definerer nogle tydelige små beviser på, at du er på vej – og det skal vel at mærke være beviser som vil give dig en indre følelse af glæde, stolthed og tilfredshed. Hvad vil gøre dig stolt første gang du kommer ud at løbe? Hvad vil du være glad for, når du 5. gang har rigtig ondt og fremskridtene er langsomme og du alligevel kommer afsted?

Viljestyrke har altså at gøre med behovsudskydelse – evnen til at vente på sin belønning. Walter Mischel’s ’Marshmallow Experiment’  viser i 40 års follow-up studie, at mennesker der har viljestyrke (selvkontrol) til at udskyde umiddelbare behov, på de fleste områder har et mere succesfyldt liv.

Så alene af den grund, så træn din viljestyrke.

 

Motivation

Det siger næsten sig selv, at motivation er vigtig, når vi vil forandre noget og nå nogle mål. Pointen er, at det bare ofte ikke er nok. Men hvis motivationen er i top, så er du godt på vej. Udfordringen er nogle gange, at vi selv sætter mål, eller andre gør det for os, som vi ikke rigtig har fundet den dybe og oprigtige motivation til. Måske vi synes vi skal eller bør.

Men hvorfor ønsker du egentlig at nå målet? Hvilket formål tjener det dig? Hvad er det virkelig du ønsker at opnå? Gør dig selv den tjeneste, at hvis motivationen til et mål ikke lige er der, så lav en grundigere undersøgelse med dig selv eller få hjælp fra en god ven (eller coach) til at finde ind til kernen i din motivation og forbind dit mål med værdien, det skaber for dig. Kan du få både værdier, mål og formål til at hænge sammen, så det giver dybere mening, så er du godt hjulpet.

 

Gentagelse

Inden for hjerneforskning taler man om ’Cells that fire together, they wire together’ (Hebbian Learning).

Det betyder, at de nerveceller, som fyrer deres signaler af sammen, de danner et netværk, der binder dem stærkere sammen. Hver gang du møder et bestemt stimulus, så gør hjernen det samme. Det er vores vaner.

Når vi så skal lære at gøre noget andet end det vi plejer, har hjernen endnu ikke skabt et nyt og solidt netværk. Man kan sammenligne det med at gå en ny vej på en mark med korn. Går du kun en gang, så vil kornet rejse sig igen og du vil have svært ved at finde din lille nye sti. Går du 2, 3 …. 100 gange, så vil du til sidst have opbygget en fin sti, som er let at finde igen.

For at hjernen kan danne et nyt netværk af nerveceller, som kobler sig sammen og er let at finde, når du skal bruge det, så skal du øve dig hver dag og mange gange. Og du skal meget gerne gøre det med din fulde opmærksomhed, for så udløses hjernens evne til at skabe både nye nerveceller, skabe nye koblinger mellem nerveceller og gøre forbindelsen mellem nerveceller stærkere – det kaldes også neuroplasticitet.

Det, du bruger hjernen til, bliver den god til. Så på med vanten – øvelse gør mester.

 

God fornøjelse med at få hjernen med …. til en forandring.

 

Annette Kledal

Professional Certified Coach, PCC

Partner i Expand ApS