ICF tilbyder to typer af akkreditering af coach uddannelser
1. Accredited Coach Training Programs (ACTP)
2. Approved Coach Specific Training Hours (ACSTH)
ACTP – Accredited Coach Training Program
En coach uddannelsesvirksomhed med et ACTP akkrediteret program kan bruge ACTP logo’et, når de præsenterer programmet. Virksomheden kan oplyse, at programmet tilfredsstiller krav til coach uddannelse, mentor coaching og eksamen for ACC og PCC akkreditering afhængig af længden på programmet. Det skal fremgår tydeligt, at gennemførsel af et program ikke automatisk fører til en ICF certificering. Det er kun ICF, som kan give en ICF certificering af en coach og udstede et certifikat med titlen Associate Certified Coach (ACC), Professionel Certified Coach (PCC) eller Master Certified Coach (MCC).
Formulering som ACC/PCC træning kan benyttes. Formuleringer som ACC/PCC certificeret eller eksamineret coach kan ikke benyttes, fordi dette kan virke misvisende i og med at træningstimerne kun er en del af en ACC/PCC/MCC certificeringsproces.
En ACTP akkrediteret uddannelse skal tilbyde:
Coaches, som har bestået eksamen på en ACTP akkrediteret uddannelse, kan søge om en ACC eller PCC certificering hos ICF ved at bruge ansøgningen for ACTP uddannede, når de opfylder ovennævnte krav samt ICF’s øvrige krav.
Studerende, som færdiggør dele af en ACTP akkrediteret uddannelse, kan ansøge om en certificering hos ICF ved at bruge portfolio ansøgningen. De afsluttede uddannelsestimer betragtes som ASCTH godkendte timer.
Alle dele af en ACTP uddannelse er også forhåndsgodkendt som CCE point til brug for fornyelse af en certificering.
ACSTH – Approved Coach Specific Training Hours
En coach uddannelsesvirksomhed med et ACSTH godkendt program kan bruge ACSTH logo’et, når de præsenterer programmet. Virksomheden kan oplyse, at programmet tilfredsstiller krav til coach træning for ACC og PCC certificering, afhængig af længden på det godkendte program. Det må fremgå tydeligt, at gennemførsel af et program ikke automatisk fører til en certificering på det givne niveau. Det skal også fremgå tydeligt, at deltagerne på et ACSTH program skal bruge en portfolio ansøgning for at opnå certificering, og at det inkluderer en eksamen hos ICF.
Formulering som ACC/PCC træning kan benyttes. Formuleringer som ACC/PCC certificeret eller eksamineret coach kan ikke benyttes, fordi dette kan virke misvisende i og med at træningstimerne kun er en del af en ACC/PCC certificeringsproces.
En ACSTH godkendt uddannelse skal give:
Coaches, som har afsluttet/bestået eksamen på en ACSTH godkendt uddannelse, kan søge om en ACC eller PCC certificering hos ICF ved at bruge portfolio ansøgningen. Portfolio ansøgningen inkluderer en eksamen hos ICF.
Alle dele af en ACSTH uddannelse er også forhåndsgodkendt som CCE point til brug for fornyelse af en certificering.
Expands uddannelser og ICF godkendelserne
EXPANDs grundlæggende coachuddannelse har som den første i Danmark i 2006 opnået at få ICF’s godkendelse som Approved Coach Specific Trainings Hours, ACSTH.
ACSTH godkendelsen betyder, at den grundlæggende uddannelse lever op til de krav og standarder, som ICF har defineret. Uddannelsen er godkendt med et timetal på 85,5, hvilket giver deltagerne på coachuddannelsen mulighed for at blive ICF certificeret Associate Certified Coach, ACC, ved en portfolioansøgning. Det indebærer en certificerende eksamen hos ICF (kan laves på dansk).
Expands overbygningsuddannelse danner sammen med vores grundlæggende uddannelse grundlag for den ACTP ansøgning, som vi i januar 2011 har indsendt til ICF. Vi ser frem til i løbet af 2011 at kunne udbyde et fuldt ACTP forløb som betyder, at vi kan uddanne og eksaminere på PCC niveau. Et ACC eller PCC certifikat kan dog altid kun udstedes af ICF, når alle deres krav er opfyldt.
ICFs certificeringsniveauer
Der findes 3 forskellig certificerginsniveauer i ICF:
Associate Certified Coach, ACC, kræver min. 60 timers coach specifik træning, 100 timers dokumenteret coaching, 10 mentorcoaching timer og 2 letters of reference samt bestået eksamen på ACC niveau.
Professionel Certified Coach, PCC, kræver mindst 125 timers coach specifik træning, 750 timers dokumenteret coaching, 10 timers mentorcoaching, 2 referencebreve og beståelse af skriftlig og praktisk eksamen på PCC niveau.
Master Certified Coach, MCC, kræver mindst 200 timers coach specifik træning, 2500 timers dokumenteret coaching, 10 timers mentorcoaching, 3 letters of references og beståelse af ICF’s eksamen i 3 dele.
Du finder en oversigt over, hvad de forskellige certificerignsniveauer kræver her.
Du kan læse mere om certificering på ICF Globals hjemmeside her.