Indhold

Hvert modul er på 3 dage med undervisning fra kl. 10-17.
Uddannelsens indhold tager udgangspunkt i de krav til en Professionel Certified Coach, PCC, som ICF stiller (læs mere i PCC Minimum Requirements).

Undervisningen har stor vægt på:

  • Egen udvikling inden for de 11 kernekompetencer
  • Øvelser som fundament for skabelse af erfaring og læring
  • Praktisk træning af coaching

Den teori, der benyttes, har rod i:

  • Positiv psykologi
  • Moderne hjerneforskning
  • Mindfulness
  • U-teorien
  • Viden om social, følelsesmæssig og kropslig intelligens

At bevæge sig fra at være begyndercoach til en mere erfaren coach handler ikke så meget om teknik og viden, som det handler om din måde at være til stede på med ”hele dig” og have fokus på din fokuspersons læring og udvikling som person frem for på at løse et specifikt problem.

På PCC niveau handler coaching om, at coachingprocessen foregår i et partnerskab med klienten, hvor coach og klient sammen skaber processen og vejen mod det, som klienten ønsker.

En PCC coach er fri af

  • Værktøjer og metoder
  • Hvordan du ønsker at blive oplevet
  •  Behovet for at præstere – opnå et bestemt resultat og være god
  • At drive coachingen frem mod et specifikt mål

En PCC coach

  • Coacher hele klienten
  • Coacher ikke et problem men har fokus på, hvordan klienten som menneske interagerer/relaterer sig til problemet
  • Coacher for bredere og dybere læring
  • Har fuldt partnerskab med klienten
  • Fanger nuancer og går efter mere end det åbenlyse
  • Tillader ny bevidsthed at ske
  • Tillader at klientens fuldstændige ligeværdige rolle og bidrag i coachingen er tydelig
  •  Er flydende i sin coaching

Læs yderligere om modulernes indhold her.

Undervisere
Annette Kledal er den gennemgående underviser på uddannelsen. Annette er ICF Professionel Certified Coach, PCC, har Diploma in Coaching Mastery fra ITS i London, er systemisk konsulent fra DISPUK, NLP Træner og tidligere tandlæge.

Annette har mere end 10 års erfaring med at coache og undervise i coaching og tager løbende på kurser i ind- og udland samt modtager mentorcoaching fra flere forskellige MCC mentorcoaches. Nærvær, autenticitet og nysgerrighed er nøgleord i hendes coaching og skabelse af læringsrummet.

Fra næste hold vil Charlotte Barfod, ACC, og Michael Skjøt, ACC, være assisterende undervisere på holdet. De har begge bestået eksamen på PCC niveau.

Gæsteunderviserne er Petra Sofie Kempf, The Very Moment, og Susanne Carugati, Carugati Yoga og Coaching.

Du kan læse mere om dem her:
Petra Sofie: http://www.theverymoment.dk/
Susanne: http://www.carugati.dk

Kontakt os







Indtast captcha i nedenstående felt



Nyhedsbrev

Navn
E-mail

Kryds nedestående af for at modtage det generelle nyhedsbrev:
Generel nyhedsbrev