At være ude af balance er noget vi alle kender til. Det kan være i kortere perioder, og det er ubehageligt, men til at klare. Desværre er det for mange mennesker ofte over længere tid, og så ender det ofte med sygdom af både psykisk og fysisk karakter. Uhyrlige både personlige og samfundsmæssige ressourcer spildes på, at mennesker lever et liv ude af balance. Og det er jo ikke fordi de ønsker det – tværtimod. Jeg tror de fleste ønsker at være i balance og dybest set gør sig umage med at forsøge at komme det. Men hvorfor ser det så ud til at lykkes så dårligt?

Fordi balance som vi definerer det i vores kultur er en umulighed. Ganske enkelt. Vi har lavet et projekt, som er umuligt at opnå fordi måden vi definerer balance på er i modstrid med naturens orden.

Balance betyder i vores nuværende definition ”en ligevægtstilstand”, et sted hvor vægtskålene er i ligevægt – dvs. hvor de ikke bevæger sig. Dette kommer til udtryk som ønsker om ro, stilhed, fred, uforstyrrethed, jævn fordeling af udfordringer etc. – og jo mere vi er ude af balance, altså væk fra ligevægtstilstanden, jo mere ønsker vi at komme derhen.

Og der i ligger endnu en umulighed i vores forståelse af balance. Vi tror det er et sted vi kan komme hen. En destination. Og vel at mærke en destination, hvor vi kan forblive svævende i lyksalig fred og ro, hvor ingen ting vil forstyrre os – ikke så meget i hvert tilfælde. Men balance er ikke et sted, man kan komme hen til – det er en konstant proces.

At ønske sig balance som et sted med uforstyrret ro er i dyb modstrid med, at al ting i livet hele tiden er i bevægelse. Livet er bevægelse. Livet er energi i bevægelse, som Alan Seale udtrykker det. Der findes ikke total stilhed, stilstand, uforstyrrethed etc. Der findes kun bevægelse af forskellig slags med forskelligt tempo. Noget bevægelse er selvfølgelig ikke til at se med det blotte øje men kræver et mikroskop eller andet udstyr, for at se f.eks. partikler bevæge sig. Andet bevægelse foregår over så lang tid, at det ikke er til at få øje på i ens egen levetid – f.eks. en arts udvikling.

Så vores grundlæggede forståelse af hvad balance er, er ude af balance med virkeligheden og så længe vi holder fast i den måde at tænke og handle på, så vil vi have svært ved at lykkes med ”balance projektet”. Transformation af dette vigtige begreb er altså et yderst vigtigt sted at starte.

Et nyt balance begreb

Når vi medtænker bevægelse og proces i balance opstå et nyt begreb, dynamisk balance. Det handler om ”den kontinuerlige proces at bevæge sig balanceret”. Tænk på da du som barn gik balancegang på en bom. Jo smallere jo sværere – men under alle omstændigheder nemmest, når du var i bevægelse. At stå stille var næsten umuligt – og krævede endda også bevægelse af arme, ryg, hoved og masser af små muskeljusteringer for at lykkes. Når du blev rigtig dygtig til det, så kunne du holde dig på bommen uden at holde mor i hånden og med mindre justeringer frem for de store udsving med arme og ben – men bevægelse var hele tiden en forudsætning for at lykkes uden at falde ned. Forestil dig nu, at din bom også var i bevægelse, og du har den situation vi er i når vi lever. Vores ”underlag”, vores omstændigheder i livet, bevæger sig hele tiden og vi må bevæge os med. Men vi kan lære at bevæge os, så vi kan forblive på bommen og ikke falde ned og slå os for tit. Og vi kan lære at leve så vi opbygger en robusthed, som hjælper os, når vi ramler.

Dynamisk balance er ikke et sted vi kan komme hen, hvor der er ro og ingen stress. Det er måde at indgå i sin egen og livets bevægelse på, så det kan blive afstemt og dermed give os den oplevelse af overskud, energi og glæde, som mange mennesker ønsker sig. At føle sig oven på og mægtig i forhold til sit liv og de situationer, det byder os at være i og forholde os til.

At leve uden at falde ned fra bommen ind imellem vil nok være et utopisk ønske. Men hvis vi det meste af tiden formår at leve og justere i tide, så vi er i en dynamisk balanceret proces, så har vi det overskud der skal til at klare et fald og lære af det. Har vi gennem længere tid pint os selv til det yderste, så der er underskud på vores energi konto, vil vi ofte opleve os som ofre for livets svære omstændigheder eller andres uretfærdige handlinger. Det fordrer ikke, at vi lærer af situationen, men giver os tværtimod ofte en mismodig følelse af ikke at lykkes, og når vi skal op på bommen igen, så er det med mindre rank ryg og forsigtigere bevægelser. Derfra er det ganske nemt at falde igen og komme ind i den negative spiral af lavt selvværd og dårlig selvtillid – jeg duer alligevel ikke til at gå på den bom! Og næsten endnu værre er det nemt at komme til at opleve sig selv som et offer.

Start processen i dag

Her er nogle spørgmsål til dig, som måske kan hjælpe dig endnu mere på sporet af et mere dynamisk balanceret liv.

• Hvilke ydre omstændigheder tager din opmærksomhed og energi på en uhensigtsmæssig måde i dag?
• Hvilke af de omstændighder kan du gøre noget ved, så de ændrer sig?
• Hvis der er omstændigheder, du ikke kan ændre, hvordan kan du så ændre din oplevelse af dem og gøre dig mere uafhængig af dem?
• Hvad bruger du energi på, som tager din energi? Du kan selv vælge om du vil fortsætte med det!
• Hvad bruger du energi på, som giver dig energi?
• Hvordan vil du beskrive din egen dynamisk balancerede måde at bevæge dig gennem livet på? Hvad er mon det optimale bevægelsesmønster og  tempo for at din balancegang på bommen vil lykkes?
• Hvad karakteriserer dig, når du lever dynamisk balanceret?

Vi har stort set alle prøvet at være i flow. Fx har vi alle oplevet at køre i bil eller løbe en tur og pludselig går det op for os, at vi har passeret en strækning, som vi ikke kan huske, vi har kørt eller løbet på. Eller vi kan opleve at et af vores børn siger: ”Mor, nu har jeg spurgt dig om det samme flere gange. Hvorfor svarer du ikke?” Overrasket kigger vi op, fra den bog vi har været fordybet i og svarer: ”Det må du undskylde, men jeg hørte dig ikke”. Men hvad er flow? Hvornår er vi egentlig i flow? Hvad skal der til for at opnå flow? Hvordan fremmes flow? Og er der ulemper ved flow.

”Flow er en fordybelsestilstand. Man kan måske nok være fordybet i noget uden at være i flow, men man kan ikke være i flow uden at opleve en grad af fordybelse.”  (F. Ø. Andersen, 2010)

Csikszentmihalyi, ungarsk-amerikansk psykologi professor, har arbejdet med begrebet flow siden slutningen af 1970’erne. I starten af 1990’erne præsenterede han for første gang flowteorien som en samlet teori.  Først senere begyndte der at blive interesse for teorien, særligt i uddannelsesverdenen, hvor fx Hans Henrik Knoop og Peter Bastian her i Danmark så de pædagogiske muligheder i teorien.

Hvad er flow?
I bogen, Flow.  Optimaloplevelsens Psykologi, skriver Mihaly Csikszentmihalyi om: ”… summen af ti års forskning af den menneskelige tilværelses positive sider – glæde, kreativitet, det totale engagement i livet…”, hvilket han betegner flow. Flow eller flowtilstanden forstås først og fremmest som noget oplevelsesmæssigt, som universel og en klart afgrænset oplevet tilstand. Den meget kortfattede definition af begrebet flow er – en tilstand, hvor man er så engageret i en aktivitet, at alt andet synes uden betydning.

Alle kan i princippet opleve flow. Men det kræver dog, at vi evner at fastholde opmærksomhed og koncentration.  Det, der er kendetegnende ved flowtilstanden, er fordybelse, dyb koncentration, selvforglemmelse og positivt engagement i verden uden for os selv.

Forskere har interviewet tusinder af mennesker og fundet ud af at optimale oplevelser, flow, beskrives på samme måde over hele verden uanset samfundslag og kulturel baggrund, om man er gammel eller ung, mand eller kvinde. For eksempel beskriver en bjergbestiger bestigningen af et bjerg på følgende måde: ”Du er så optaget af det, du foretager dig, at du opfatter dig som ét med det, du gør i det pågældende øjeblik… Der er intet skel mellem dit selv og det, du foretager dig.” Og en skakspiller fortæller: ”… med koncentrationen er det som at trække vejret – man skænker den ikke en tanke. Huset kunne styrte sammen, uden at jeg ville lægge mærke til det, hvis jeg ikke lige blev ramt.”

Hvad skal der til for at opnå flow?
Forskningen viser, at det, der er med til at gøre livet værd at leve, er nydelse.  Og de aktiviteter, der er knyttet til oplevelsen af nydelse, bliver beskrevet på samme måde af de mennesker der oplever den.  Gennem disse undersøgelser er der fundet frem til, at nydelsens fænomenologi indeholder otte væsentlige elementer:

• Oplevelsen indtræder i reglen, når vi står overfor en opgave, som vi har mulighed for at gennemføre.
• Vi må kunne koncentrere os om det, vi gør.
• Det er muligt at koncentrere sig, fordi opgaven har klare mål.
•  Det er muligt at koncentrere sig, fordi opgaven giver øjeblikkelig feedback.
• Vi handler med et dybt, men uanstrengt engagement, som fjerner dagligdagens bekymringer og frustrationer fra bevidstheden
• Vi har mulighed for at udvise en vis grad af kontrol over handlingen.
• Bekymring forsvinder fra selvet, selvom selvet paradokssalt nok vil opleves stærkere, når flow-oplevelsen er slut.
• Tidsfornemmelsen ændres

For at opnå en flowtilstand, skal opgaven eller udfordringen på den ene side være så tilpas stor, at du ikke oplever stress, frustration eller angst. På den anden side må opgaven eller udfordringen heller ikke være så lille, at du kommer til at kede dig. Herunder illustreres flow-zonen ved en model af Hans Henrik Knoop og Csikszentmihalyi.

Hvordan fremmes flow?
Csikszentmihalyi angiver to principielle veje til at bedre livskvaliteten. Den ene handler om, hvordan vi kan bringe ydre omstændigheder i overensstemmelse med vores mål. Den anden handler om, at vi ændrer oplevelsen af de ydre omstændigheder, så de i højere grad kommer i overensstemmelse med vores mål.  Ingen af fremgangsmåderne er effektive i sig selv, men vi har en tendens til at tro, at vi kan blive lykkeligere ved at blive rigere eller opnå mere magt, hvilket svarer til en ydre forandring. Det viser sig imidlertid, at livskvalitet ikke kommer af, hvad andre mener om os, eller på, hvad vi ejer, men snarere på: ”… hvordan vi har det med os selv, og hvad der sker i os. Hvis man skal have det bedre sit liv, er det nødvendigt at bedre oplevelsens kvalitet” (Csikszentmihalyi), hvilket svarer til en indre forandring.

Så det er altså ikke, som nogle måske vil tro udelukkende ydre omstændigheder, der er afgørende for, hvorvidt vi er i stand til at opnå nydelse, men derimod kombinationen af de ydre faktorer og den måde hvorpå vi fortolker dem – dvs. betragter vi udfordringerne som trusler eller som muligheder for handling.

Sammen har Csikszentmihalyi og Hans Henrik Knoop fundet frem til fem generelle faktorer, der overordnet set kan medvirke til at understøtte flow evnen:

1. Opstilling af klare, konkrete meningsfulde og realistiske mål.
2. Feedback, dvs. løbende relevant tilbagemelding om, hvordan man klarer sig.
3. En passende balance mellem færdigheder og viden på den ene side og udfordringer på den anden.
4. Fjernelse af distraherende faktorer.
5. Håndterlige, forståelige og præcise regler for arbejdet/aktiviteten

Ulemper ved flow?
Flowtilstanden kan desværre af nogle blive så eftertragtet, at den kan kamme over og ende ud i stress. Grænsen mellem flow-tilstande og mere negative mentale tilstande er ofte udflydende. Nogle oplever fx, at de let kan komme i flow, når de er i gang med et computerspil men ved samtidig, at faren for, at de bliver afhængige af nøjagtig samme spil, lurer i baggrunden – og kan i værste fald føre til ludomani.

Anvendt litteratur:
Frank Ørsted Andersen (2010).  Flow og fordybelse, artikel i ”KVAN”
Frank Ørsted Andersen (2006).  Flow og fordybelse. Hans Reitzels Forlag
Mihaly Csikszentmihalyi (2008). Flow.  Optimaloplevelsens Psykologi. Dansk Psykologisk Forlag

Film:
Frans Ørsted Andersen fortæller her, hvordan flowteorien kan bruges aktivt i folkeskolen, og hvordan det både betyder mindre stress og mindre kedsomhed blandt børnene.
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Paedagogik_Psykologi/Flow_i_Folkeskolen.htm

Trivsel er et emne der ofte bliver drøftet i medierne, på arbejdspladsen og i hjemmet.  Vi kender alle til udsagn og spørgsmål som: ’vi skal have sat trivsel på dagsorden’, ’trivsel er vigtig på arbejdspladsen’ og ’hvordan trives du?’. Men hvad er det, der fremmer vores trivsel, og kan vi egentlig gøre noget selv i en travl hverdag? JA, da. Bliv inspireret af hvad en førende forsker mener, der skal til for at trives, samt få enkle øvelser til at gøre noget ved både din egen og andres trivsel.

Martin Seligman, der navngav den positive psykologi (PP) i 1998, har siden da beskæftiget sig med at undersøge, hvad der gør livet værd at leve og hvilke betingelser, der muliggør et liv, der er værd at leve. Rundt omkring i verden arbejdes der med dette mål samt med at skabe forståelse af trivsel og styrkende livsbetingelser.

I sin seneste bog, der på dansk hedder At lykkes, fortæller Seligman, hvordan han oplever, at de mennesker han møder på sin vej, som på den ene eller anden måde beskæftiger sig med positiv psykologi, er dem, der har den højeste trivsel. Dette uanset hvilken måde de beskæftiger sig med PP – det kan være forskning eller undervisning i PP, coaching eller for eksempel PP-øvelser for 10. klasses elever.

 ”Selve indholdet – lykke, flow, mening, kærlighed, taknemmelighed, præstation, vækst, bedre relationer – konstituerer menneskelig trivsel”, siger Seligman. Opdager man, at man kan få mere af det, ændres ens liv, er hans påstand.

Hvad skal der til for at trives og øge trivsel?
Seligman introducerer med samlebegrebet trivsel ’teorien om trivsel’, som rummer elementerne positive emotioner, engagement, relationer, mening og præstation, der alle bidrager til trivsel. Det er med et øget fokus på og optimering af disse elementer, at han mener, at vi kan opnå større trivsel og dermed menneskelig vækst.

Det er ikke nødvendigvis de store forkromede projekter, vi behøver at sætte i gang for at gøre noget ved vores trivsel. Som jeg også har beskrevet på bloggen på Expand.nu, så kan det, at være venlig, være meget givende. Tests viser, at venlige handlinger fremkalder den enkeltstående mest pålidelige, øjeblikkelige forøgelse af trivsel. De fleste af jer vil måske tænke: ” Ja, det ved jeg da godt”. Men hvor tit er det egentlig, at du foretager en venlig handling? Kunne det måske, uden de store anstrengelser, være lidt oftere?

Venlighedsøvelse
Find på en uventet venlig handling at gøre nu eller i morgen, og gør det så. Læg efterfølgende mærke til, hvad der sker med dit humør.

Karakterstyrker
Som et modstykke til DSM, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, begyndte Seligman i 2000, at udtænke ideen til at skabe en formel klassifikation af styrker.  DSM er det amerikanske diagnose- og klassifikationssystem for psykiske forstyrrelser og de kriterier, der skal være opfyldt for, at hver enkelt diagnose kan stilles. Alex Linley, der også beskæftiger sig med den PP, definerer en styrke således: ”En styrke er en forud eksisterende evne for en ganske særlig måde at opføre sig, tænke eller føle på, som er autentisk og virker aktiverende på brugeren og sætter ham i stand til at fungere, udvikle sig og præstere på optimal vis.”

Sammen med Chris Peterson udviklede Seligman en liste over fireogtyve karakterstyrker. Tanken var at blive i stand til at kunne identificere menneskets styrker i stedet for dets mangler. Til at identificere disse styrker udviklede Seligman og Peterson redskabet VIA, som er en webbaseret test www.viame.org. Resultatet af VIA-testen præsenterer styrkerne i rangorden og opererer med en top fem – testtagerens fem bedste signaturstyrker. Testen er gratis og kan tages på dansk. Men hvis man vil have en uddybning af testen koster den $20 USD og kan kun fås på engelsk.  

VIA-testens resultater kan eksempelvis bruges i samtaler med klienter, hvor coachen med udgangspunkt i de fem signaturstyrker hjælper klienten til at se mulighederne for at bringe styrkerne i spil. Når man bruger sine største styrker, siger Seligman, medfører det mere positiv emotion, bedre relationer og præstation, større mening og engagement, og de fireogtyve styrker understøtter alle fem elementer i teorien om trivsel.

Styrkeøvelse
For at øve dig i at få en større opmærksomhed på dine styrker, kan du over en periode på 14 dage lave følgende øvelse: I løbet af dagen noterer du de aktiviteter, der fylder dig med særlig energi, glæde og engagement. Når de 14 dage er gået, gennemgår du din liste. Hvilke styrker træder frem, når du ser på listen? Hvilket billede får du af dine styrkesider? Hvad skal du gøre mere af for at bringe dine styrker i spil og derved opleve større trivsel?

Anvendt litteratur:
Biswas-Diener, Robert (2010). En invitation til positiv psykologi – Viden og værktøj til professionelle, Forlaget Mindspace.
Selligman, Martin (2011). At Lykkes. Forlaget Mindspace

Positiv psykologi er kort fortalt det videnskabelige studie af glæde, velvære samt optimale tilstande, funktioner og processer, og er som psykologisk retning ikke mere end godt ti år gammel. Spørgsmål såsom: Hvad gør livet værd at leve, og hvordan kan man opnå et godt liv? – er noget af det der forskes i. Den positive psykologis rødder går dog helt tilbage til Aristoteles, der var filosof og videnskabsmand i Grækenland fra 384 f.Kr. – 322 f.Kr., mens den positive psykologi, som vi kender den i dag, først blev navngivet i USA i 1998 af Martin Seligman. Sidenhen har den positive psykologi gjort sit indtog i Europa herunder Danmark, hvor der for første gang i år er blevet udbudt en Master i Positiv Psykologi.

Begrebet positiv psykologi (PP) er som sådan ikke noget nyt begreb. Store tænkere har gennem tiden beskæftiget sig med det gode og vigtigheden af at leve et etisk og retskaffent liv. F. eks skrev Aristoteles om det gode liv for individet og samfundet. I 1954 brugte Abraham Maslow, amerikansk personlighedspsykolog, der blandt andre regnes for grundlægger af humanistisk psykologi (fx Maslows behovspyramide), udtrykket positiv psykologi i et skrift, og måske er det endda blevet brugt før.

Psykologien før og efter anden verdenskrig
Inden Anden Verdenskrig havde psykologien tre klare målsætninger:

• at helbrede psykisk sygdom
• at gøre livet mere produktivt og tilfredsstillende
• at afdække og fremme stort talent

Efter Anden Verdenskrig opdagede mange psykologer, at de kunne leve af at behandle sindslidelser samt kunne få legater, hvis deres forskning handlede om patologi (den naturvidenskabelige lære om sygdomme). Denne forskning har uden tvivl været til stor gavn i forhold til at få afdækket viden om sygdomme, men det har været på bekostning af psykologiens to andre fundamentale målsætninger – at gøre alle menneskers liv bedre og at fremme genialitet, hvilken stort set gik i glemmebogen i efterkrigstiden. Psykologien blev altså efter Anden Verdenskrig især en videnskab om helbredelse.

Overgangen fra tiden før den PP (før 1998) og til tiden med PP opfattes blandt fagfolk på forskellig vis. Nogle betegner det som et paradigmeskift i psykologien og andre taler om den PP som et supplement til eksisterende psykologisk teori og metode og altså ikke en erstatning.

Den positive psykologi navngives
Først i 1998 blev den PP navngivet af den daværende formand for den nordamerikanske psykologforening, Martin Seligman, professor i psykologi. Han bemærkede, at størstedelen af det psykologiske fagområde var problemfokuseret – både forskning og behandlingsformer havde gennem mere end et halvt århundrede haft fokus rettet mod problemområder såsom angst, depressioner, skizofreni, selvmord og stofmisbrug.

Som nyvalgt præsident for det amerikanske psykologiske selskab (American Psychological Association) startede Seligman sin åbningstale med at vende psykologien på hovedet, ved at hævde, at der var blevet ofret alt for lidt opmærksomhed på studiet af, hvad der er rigtigt for mennesker og de faktorer, som gør livet værd at leve. Det var et tilfældigt møde mellem Seligman og Mihaly Csikszentmihalyi, ligeledes professor i psykologi og fadder til flow-teorien, samt en personlig oplevelse i sin have sammen med sin femårige datter Nikki, der gjorde Seligmans overbevist om, at der var brug for at bevæge sig frem mod den PP.

Den positive psykologis indtog i Europa
I 2001 blev det europæiske netværk for PP (ENPP) oprettet, for at varetage de europæiske positiv-psykologiske interesser og være center for udbredelsen af den. Den europæiske psykologi har været langt stærkere præget af de store filosofiske diskussioner, som har formet europæisk tænkning gennem århundrede. Herunder Aristoteles, Platon, Sokrates og i nyere tid Hegel, Kant og Nietzsche i Tyskland, Sartre i Frankrig, Freud i Østrig, Jung i Schweiz og Kirkegård i Danmark, i modsætning til USA, der har haft en tendens til at lægge hovedvægten på teknik og anvendelighed og mindre på den dybere teori.

I Danmark har den PP ligeledes vundet stor udbredelse både som forskningsfelt og i praksissammenhænge. For eksempel har Århus Universitet for første gang i år, som det 3. første sted i verden, udbudt en masteruddannelse i PP (MoPP).

Positiv Psykologi i et fremtidsperspektiv
For at den PP skal have en fremtid, mener engelske PP forskere, at der skal produceres kvalitetsforskning, der skal være karakteriseret ved både at være metodisk disciplinær og praktisk anvendelig. Vi er som mennesker generelt interesserede i de begreber, der knytter sig til PP, så som styrker, dyder, trivsel, positivitet og lykke. Det er derfor en betingelse at den PP ikke fristes til at blive en populistisk videnskab, og dens fremtid er derfor afhængig af, hvorvidt den er i stand til at producere tilstrækkelig empiriske forskningsresultater og ikke forfalder til udelukkende at blive beskrevet gennem selvhjælpslitteratur.

Anvendt litteratur:

Biswas-Diener, Robert: En invitation til positiv psykologi – Viden og værktøj til professionelle, Forlaget Mindspice, 2010.
Jørgen Lyhne og Hans Henrik Knoop (red.): ”Positiv Psykologi Positiv Pædagogik”, Dansk Psykologisk Forlag, 2008
Hans Henrik Knoop (fagred.): Kognition og Pædagogik nr. 75, ”Positiv psykologi 2.0” (tidsskrift om gode læringsmiljøer), Dansk Psykologisk Forlag, 2010.
Anders Myszak og Simon Nørby (Red.): ”Positiv Psykologi – en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer”, Hans Reitzels Forlag, 2008.
http://da.wikipedia.org
http://www.denstoredanske.dk

Og det er også en rigtig god “øvelse” at overveje, hvad du ønsker dig i det kommende år. Det giver dig mulighed for at sætte dig op på førersædet i bussen, se på mulighederne for nye, bedre, mere udfordrende – eller alt mulig andet  – destinationer. Og så selvfølgelig begynde at køre bussen i den retning og ikke bare sætte dig ned på bagsædet med benene i vejret.

Men måske er vi lige nu i en tid, hvor det er meget nødvendigt også at overveje, hvad det er du vil give – og ikke bare til jul.

Jeg elsker selv at give gaver. Jeg har lige hygget mig gevaldigt med at lave en pakkekalender til vores voksne datter, og selv om jeg ikke kan være der hver dag, når hun pakker op, så er glæden i mit sind utrolig stor ved tanken om, at hun hver morgen i sin lejlighed skal sidde over morgenkaffen og pakke en lille gave op. Ikke noget særligt, men noget kærligt.

Og det fik mig til at tænke lidt mere over det med at give. Sådan bare give noget til nogen uden nødvendigvis at forvente noget igen. Og det behøver langt fra altid være en ting.
Smil til en i toget. Hold døren for en med hænderne fulde. Gør en tjeneste for en ven. Vær opmærksomt tilstede, når du er sammen med mennesker du holder af. Giv en knus. Støt en hjælpeorganisation. Lav frivilligt arbejde, der giver mening for dig og andre. Ryd op i naturen. Klap din hund. Giv en kompliment.

Listen kan fortsætte i det uendelige. Fyld selv ind, hvad du af hjertet vil give fra dig og opdag, hvor meget mere du får ingen end det, du gav. Og jo mere du giver, jo mere flere positive emotioner får du – og den positive psykologi påviser, at de er sunde for os. Men det behøver man vist ikke være psykolog for selv at kunne registrere.

Så for andres og din egen skyld, så er det måske nu, at du skal lave listen over, hvad du vil give – både i denne søde juletid og i det nye år, der kommer. Jeg håber bare det at lave listen begynder at gøre dig glad og så kan du jo forestille dig, hvad der ellers er i vente, når du tager hul på at realisere den.

Rigtig glædelig jul
Annette

Måske synes du, at du holder flere pauser i løbet af dagen – over en kop kaffe, med en smøg uden for, i kopirummet med en kollega, foran fjernsynet eller hvor det nu er. Og det kan jo være meget godt. Men hvor tit holder du en pause i stilhed? En pause uden input eller output. En pause, hvor du egentlig kan mærke, hvordan du har det og får mulighed for at reflektere lidt?

Kun du kender svaret. Og kun du kan ændre på det, hvis du inderst inde ved, at det er rigtigt – du har brug for en daglig pause i stilhed.

Men det, at vi inderst inden ved, at der er behov for en pause i stilhed er ikke altid det samme som, at vi bare lige gør det. Vi kan have alle mulige undskyldninger og forklaringer på, at vi ikke lige kan nå det i dag. Det er som om alt muligt presser sig på, så snart vi inviterer os selv inden for i et “tomt og stille rum”. Og så er det jo meget lettere bare at gøre som man plejer - ile videre. Men måske har du taget skridtet og prøvet f.eks. at gå igang med at meditere eller lave en mindfulness øvelse. Du har oplevet, at det er rart – og så får du alligevel ikke holdt fast. Det har jeg da i hvert tilfælde prøvet. Gode intentioner og manglende handling!

Men hvad stiller man så op? Første skridt kan være at give dig selv lov til at finde din helt egen måde at holde en stille  pause på. Der er ingen der siger, at du skal sidde ½ time på et tæppe på gulvet og meditere, hvis noget andet virker bedre for dig så du rent faktisk kommer i gang. Det vigtigste er den pause i stilhed – måske bare 5-10 min. til en start. Vælg noget du kan overkomme, men også noget hvor du kan mærke effekten på din krop og i dit sind. For det er jo det, det handler om – at mærke effekten.

Og hvad er effekten? Eller effekterne? For de er mange i den positive retning men den største tror jeg er et større nærvær i dig selv og i dit liv. Og nærvær har en altoverskyggende betydning for hele dit liv. Det har en altoverskyggende betydning for, at du kan begynde rejsen til et dynamisk balanceret liv.

Så start i dag. Start nu. Måske med denne lille video, som kan inspirere dig, så du finder din måde at være stille med dig selv på. God fornøjelse!

Annette