Trivsel er et emne der ofte bliver drøftet i medierne, på arbejdspladsen og i hjemmet.  Vi kender alle til udsagn og spørgsmål som: ’vi skal have sat trivsel på dagsorden’, ’trivsel er vigtig på arbejdspladsen’ og ’hvordan trives du?’. Men hvad er det, der fremmer vores trivsel, og kan vi egentlig gøre noget selv i en travl hverdag? JA, da. Bliv inspireret af hvad en førende forsker mener, der skal til for at trives, samt få enkle øvelser til at gøre noget ved både din egen og andres trivsel.

Martin Seligman, der navngav den positive psykologi (PP) i 1998, har siden da beskæftiget sig med at undersøge, hvad der gør livet værd at leve og hvilke betingelser, der muliggør et liv, der er værd at leve. Rundt omkring i verden arbejdes der med dette mål samt med at skabe forståelse af trivsel og styrkende livsbetingelser.

I sin seneste bog, der på dansk hedder At lykkes, fortæller Seligman, hvordan han oplever, at de mennesker han møder på sin vej, som på den ene eller anden måde beskæftiger sig med positiv psykologi, er dem, der har den højeste trivsel. Dette uanset hvilken måde de beskæftiger sig med PP – det kan være forskning eller undervisning i PP, coaching eller for eksempel PP-øvelser for 10. klasses elever.

 ”Selve indholdet – lykke, flow, mening, kærlighed, taknemmelighed, præstation, vækst, bedre relationer – konstituerer menneskelig trivsel”, siger Seligman. Opdager man, at man kan få mere af det, ændres ens liv, er hans påstand.

Hvad skal der til for at trives og øge trivsel?
Seligman introducerer med samlebegrebet trivsel ’teorien om trivsel’, som rummer elementerne positive emotioner, engagement, relationer, mening og præstation, der alle bidrager til trivsel. Det er med et øget fokus på og optimering af disse elementer, at han mener, at vi kan opnå større trivsel og dermed menneskelig vækst.

Det er ikke nødvendigvis de store forkromede projekter, vi behøver at sætte i gang for at gøre noget ved vores trivsel. Som jeg også har beskrevet på bloggen på Expand.nu, så kan det, at være venlig, være meget givende. Tests viser, at venlige handlinger fremkalder den enkeltstående mest pålidelige, øjeblikkelige forøgelse af trivsel. De fleste af jer vil måske tænke: ” Ja, det ved jeg da godt”. Men hvor tit er det egentlig, at du foretager en venlig handling? Kunne det måske, uden de store anstrengelser, være lidt oftere?

Venlighedsøvelse
Find på en uventet venlig handling at gøre nu eller i morgen, og gør det så. Læg efterfølgende mærke til, hvad der sker med dit humør.

Karakterstyrker
Som et modstykke til DSM, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, begyndte Seligman i 2000, at udtænke ideen til at skabe en formel klassifikation af styrker.  DSM er det amerikanske diagnose- og klassifikationssystem for psykiske forstyrrelser og de kriterier, der skal være opfyldt for, at hver enkelt diagnose kan stilles. Alex Linley, der også beskæftiger sig med den PP, definerer en styrke således: ”En styrke er en forud eksisterende evne for en ganske særlig måde at opføre sig, tænke eller føle på, som er autentisk og virker aktiverende på brugeren og sætter ham i stand til at fungere, udvikle sig og præstere på optimal vis.”

Sammen med Chris Peterson udviklede Seligman en liste over fireogtyve karakterstyrker. Tanken var at blive i stand til at kunne identificere menneskets styrker i stedet for dets mangler. Til at identificere disse styrker udviklede Seligman og Peterson redskabet VIA, som er en webbaseret test www.viame.org. Resultatet af VIA-testen præsenterer styrkerne i rangorden og opererer med en top fem – testtagerens fem bedste signaturstyrker. Testen er gratis og kan tages på dansk. Men hvis man vil have en uddybning af testen koster den $20 USD og kan kun fås på engelsk.  

VIA-testens resultater kan eksempelvis bruges i samtaler med klienter, hvor coachen med udgangspunkt i de fem signaturstyrker hjælper klienten til at se mulighederne for at bringe styrkerne i spil. Når man bruger sine største styrker, siger Seligman, medfører det mere positiv emotion, bedre relationer og præstation, større mening og engagement, og de fireogtyve styrker understøtter alle fem elementer i teorien om trivsel.

Styrkeøvelse
For at øve dig i at få en større opmærksomhed på dine styrker, kan du over en periode på 14 dage lave følgende øvelse: I løbet af dagen noterer du de aktiviteter, der fylder dig med særlig energi, glæde og engagement. Når de 14 dage er gået, gennemgår du din liste. Hvilke styrker træder frem, når du ser på listen? Hvilket billede får du af dine styrkesider? Hvad skal du gøre mere af for at bringe dine styrker i spil og derved opleve større trivsel?

Anvendt litteratur:
Biswas-Diener, Robert (2010). En invitation til positiv psykologi – Viden og værktøj til professionelle, Forlaget Mindspace.
Selligman, Martin (2011). At Lykkes. Forlaget Mindspace

Positiv psykologi er kort fortalt det videnskabelige studie af glæde, velvære samt optimale tilstande, funktioner og processer, og er som psykologisk retning ikke mere end godt ti år gammel. Spørgsmål såsom: Hvad gør livet værd at leve, og hvordan kan man opnå et godt liv? – er noget af det der forskes i. Den positive psykologis rødder går dog helt tilbage til Aristoteles, der var filosof og videnskabsmand i Grækenland fra 384 f.Kr. – 322 f.Kr., mens den positive psykologi, som vi kender den i dag, først blev navngivet i USA i 1998 af Martin Seligman. Sidenhen har den positive psykologi gjort sit indtog i Europa herunder Danmark, hvor der for første gang i år er blevet udbudt en Master i Positiv Psykologi.

Begrebet positiv psykologi (PP) er som sådan ikke noget nyt begreb. Store tænkere har gennem tiden beskæftiget sig med det gode og vigtigheden af at leve et etisk og retskaffent liv. F. eks skrev Aristoteles om det gode liv for individet og samfundet. I 1954 brugte Abraham Maslow, amerikansk personlighedspsykolog, der blandt andre regnes for grundlægger af humanistisk psykologi (fx Maslows behovspyramide), udtrykket positiv psykologi i et skrift, og måske er det endda blevet brugt før.

Psykologien før og efter anden verdenskrig
Inden Anden Verdenskrig havde psykologien tre klare målsætninger:

• at helbrede psykisk sygdom
• at gøre livet mere produktivt og tilfredsstillende
• at afdække og fremme stort talent

Efter Anden Verdenskrig opdagede mange psykologer, at de kunne leve af at behandle sindslidelser samt kunne få legater, hvis deres forskning handlede om patologi (den naturvidenskabelige lære om sygdomme). Denne forskning har uden tvivl været til stor gavn i forhold til at få afdækket viden om sygdomme, men det har været på bekostning af psykologiens to andre fundamentale målsætninger – at gøre alle menneskers liv bedre og at fremme genialitet, hvilken stort set gik i glemmebogen i efterkrigstiden. Psykologien blev altså efter Anden Verdenskrig især en videnskab om helbredelse.

Overgangen fra tiden før den PP (før 1998) og til tiden med PP opfattes blandt fagfolk på forskellig vis. Nogle betegner det som et paradigmeskift i psykologien og andre taler om den PP som et supplement til eksisterende psykologisk teori og metode og altså ikke en erstatning.

Den positive psykologi navngives
Først i 1998 blev den PP navngivet af den daværende formand for den nordamerikanske psykologforening, Martin Seligman, professor i psykologi. Han bemærkede, at størstedelen af det psykologiske fagområde var problemfokuseret – både forskning og behandlingsformer havde gennem mere end et halvt århundrede haft fokus rettet mod problemområder såsom angst, depressioner, skizofreni, selvmord og stofmisbrug.

Som nyvalgt præsident for det amerikanske psykologiske selskab (American Psychological Association) startede Seligman sin åbningstale med at vende psykologien på hovedet, ved at hævde, at der var blevet ofret alt for lidt opmærksomhed på studiet af, hvad der er rigtigt for mennesker og de faktorer, som gør livet værd at leve. Det var et tilfældigt møde mellem Seligman og Mihaly Csikszentmihalyi, ligeledes professor i psykologi og fadder til flow-teorien, samt en personlig oplevelse i sin have sammen med sin femårige datter Nikki, der gjorde Seligmans overbevist om, at der var brug for at bevæge sig frem mod den PP.

Den positive psykologis indtog i Europa
I 2001 blev det europæiske netværk for PP (ENPP) oprettet, for at varetage de europæiske positiv-psykologiske interesser og være center for udbredelsen af den. Den europæiske psykologi har været langt stærkere præget af de store filosofiske diskussioner, som har formet europæisk tænkning gennem århundrede. Herunder Aristoteles, Platon, Sokrates og i nyere tid Hegel, Kant og Nietzsche i Tyskland, Sartre i Frankrig, Freud i Østrig, Jung i Schweiz og Kirkegård i Danmark, i modsætning til USA, der har haft en tendens til at lægge hovedvægten på teknik og anvendelighed og mindre på den dybere teori.

I Danmark har den PP ligeledes vundet stor udbredelse både som forskningsfelt og i praksissammenhænge. For eksempel har Århus Universitet for første gang i år, som det 3. første sted i verden, udbudt en masteruddannelse i PP (MoPP).

Positiv Psykologi i et fremtidsperspektiv
For at den PP skal have en fremtid, mener engelske PP forskere, at der skal produceres kvalitetsforskning, der skal være karakteriseret ved både at være metodisk disciplinær og praktisk anvendelig. Vi er som mennesker generelt interesserede i de begreber, der knytter sig til PP, så som styrker, dyder, trivsel, positivitet og lykke. Det er derfor en betingelse at den PP ikke fristes til at blive en populistisk videnskab, og dens fremtid er derfor afhængig af, hvorvidt den er i stand til at producere tilstrækkelig empiriske forskningsresultater og ikke forfalder til udelukkende at blive beskrevet gennem selvhjælpslitteratur.

Anvendt litteratur:

Biswas-Diener, Robert: En invitation til positiv psykologi – Viden og værktøj til professionelle, Forlaget Mindspice, 2010.
Jørgen Lyhne og Hans Henrik Knoop (red.): ”Positiv Psykologi Positiv Pædagogik”, Dansk Psykologisk Forlag, 2008
Hans Henrik Knoop (fagred.): Kognition og Pædagogik nr. 75, ”Positiv psykologi 2.0” (tidsskrift om gode læringsmiljøer), Dansk Psykologisk Forlag, 2010.
Anders Myszak og Simon Nørby (Red.): ”Positiv Psykologi – en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer”, Hans Reitzels Forlag, 2008.
http://da.wikipedia.org
http://www.denstoredanske.dk

Og det er også en rigtig god “øvelse” at overveje, hvad du ønsker dig i det kommende år. Det giver dig mulighed for at sætte dig op på førersædet i bussen, se på mulighederne for nye, bedre, mere udfordrende – eller alt mulig andet  – destinationer. Og så selvfølgelig begynde at køre bussen i den retning og ikke bare sætte dig ned på bagsædet med benene i vejret.

Men måske er vi lige nu i en tid, hvor det er meget nødvendigt også at overveje, hvad det er du vil give – og ikke bare til jul.

Jeg elsker selv at give gaver. Jeg har lige hygget mig gevaldigt med at lave en pakkekalender til vores voksne datter, og selv om jeg ikke kan være der hver dag, når hun pakker op, så er glæden i mit sind utrolig stor ved tanken om, at hun hver morgen i sin lejlighed skal sidde over morgenkaffen og pakke en lille gave op. Ikke noget særligt, men noget kærligt.

Og det fik mig til at tænke lidt mere over det med at give. Sådan bare give noget til nogen uden nødvendigvis at forvente noget igen. Og det behøver langt fra altid være en ting.
Smil til en i toget. Hold døren for en med hænderne fulde. Gør en tjeneste for en ven. Vær opmærksomt tilstede, når du er sammen med mennesker du holder af. Giv en knus. Støt en hjælpeorganisation. Lav frivilligt arbejde, der giver mening for dig og andre. Ryd op i naturen. Klap din hund. Giv en kompliment.

Listen kan fortsætte i det uendelige. Fyld selv ind, hvad du af hjertet vil give fra dig og opdag, hvor meget mere du får ingen end det, du gav. Og jo mere du giver, jo mere flere positive emotioner får du – og den positive psykologi påviser, at de er sunde for os. Men det behøver man vist ikke være psykolog for selv at kunne registrere.

Så for andres og din egen skyld, så er det måske nu, at du skal lave listen over, hvad du vil give – både i denne søde juletid og i det nye år, der kommer. Jeg håber bare det at lave listen begynder at gøre dig glad og så kan du jo forestille dig, hvad der ellers er i vente, når du tager hul på at realisere den.

Rigtig glædelig jul
Annette

Måske synes du, at du holder flere pauser i løbet af dagen – over en kop kaffe, med en smøg uden for, i kopirummet med en kollega, foran fjernsynet eller hvor det nu er. Og det kan jo være meget godt. Men hvor tit holder du en pause i stilhed? En pause uden input eller output. En pause, hvor du egentlig kan mærke, hvordan du har det og får mulighed for at reflektere lidt?

Kun du kender svaret. Og kun du kan ændre på det, hvis du inderst inde ved, at det er rigtigt – du har brug for en daglig pause i stilhed.

Men det, at vi inderst inden ved, at der er behov for en pause i stilhed er ikke altid det samme som, at vi bare lige gør det. Vi kan have alle mulige undskyldninger og forklaringer på, at vi ikke lige kan nå det i dag. Det er som om alt muligt presser sig på, så snart vi inviterer os selv inden for i et “tomt og stille rum”. Og så er det jo meget lettere bare at gøre som man plejer - ile videre. Men måske har du taget skridtet og prøvet f.eks. at gå igang med at meditere eller lave en mindfulness øvelse. Du har oplevet, at det er rart – og så får du alligevel ikke holdt fast. Det har jeg da i hvert tilfælde prøvet. Gode intentioner og manglende handling!

Men hvad stiller man så op? Første skridt kan være at give dig selv lov til at finde din helt egen måde at holde en stille  pause på. Der er ingen der siger, at du skal sidde ½ time på et tæppe på gulvet og meditere, hvis noget andet virker bedre for dig så du rent faktisk kommer i gang. Det vigtigste er den pause i stilhed – måske bare 5-10 min. til en start. Vælg noget du kan overkomme, men også noget hvor du kan mærke effekten på din krop og i dit sind. For det er jo det, det handler om – at mærke effekten.

Og hvad er effekten? Eller effekterne? For de er mange i den positive retning men den største tror jeg er et større nærvær i dig selv og i dit liv. Og nærvær har en altoverskyggende betydning for hele dit liv. Det har en altoverskyggende betydning for, at du kan begynde rejsen til et dynamisk balanceret liv.

Så start i dag. Start nu. Måske med denne lille video, som kan inspirere dig, så du finder din måde at være stille med dig selv på. God fornøjelse!

Annette

I sidste uge var jeg til et speednetworking arrangement i lille Sorø, og vi var så heldige at høre et meget relevant indlæg af Lisbeth Knudsen fra Berlingske Medier om innovation og udviklingen i mediebranche . Ud over at være super inspirerende og tankevækkende, så blev jeg også bekræftet i det, som jeg har sat mig for med EXPAND.nu – at der nu og i fremtidens udbud af nyheder, viden og information er behov for nemt at få overblik. Nemt at få adgang til relevant information, dyberegående viden, inspiration og netværk. EXPAND.nu skal være genvejstasten til dette overblik i forhold til coaching.

EXPAND.nu har som formål at skabe rum for udvikling af mennesker og deres potentialer. Coaching er excellent til dette og der sker utrolig meget inden for dette og beslægtede områder. Vi kommitter os derfor til at samle og videreformidle relevant nyt, inspiration, nyttige links, artikler etc. og håber at du også vil bidrage til dette – dels ved at kigge forbi ofte og dels ved at give os et praj, hvis du falder over noget, som du mener andre med interesse for coaching, kan have glæde af.

Og så lige lidt til eftertanke i denne valgtid

Der er snart valg i Danmark – og det vil jeg ikke komme ind på – det er der vist rigeligt af andre der gør! Men jeg vil komme ind på de tusindvis af valg vi træffer hver dag i det små og i det store, også når vi ikke synes vi vælger. Nogle gange er vi bevidst om hvad vi vælger, og det kan kvalificere vores valg. Andre gange så vælger vores ubevidste vaner for os, og så får vi selvfølgelig det vi plejer, og det kan jo være meget godt! Men ikke nødvendigivs altid og det finder vi jo oftest først ud af, når vi ikke rigtig er tilfredse. Her kan en coach komme ind i billedet.

Det tankevækkende er, at som teknologien udvikler sig, så er det  i dag muligt at spore al netadfærd på en computer. Det betyder, at virksomheder, medier etc. kan spore, hvad du foretrækker at læse og søge viden om på nettet – og så kan de målrette informationen til dig så du kun får anoncer eller artikler om det, du plejer at interessere dig for! Se det synes jeg er en tankevækkende udvikling, som kan true vores frie valg. For pludselig er der lagt en filter ind i udbudet af information, så det kommer til at foregå lige som vores ubevidste vaner – hvor vi nogle gange først ret sent opdager, at det “valg” vi træf, ikke lige var det bedste. For at vi reelt kan træffe valg, som gavner os og vores samfund, så må vi have adgang til masser af forskelligartet information, som vi så selv hver især kan sortere i. Coaching handler bl.a. om at hjælpe den enkelte eller et team til at få bredt informationen ud, så man bedre ser “virkeligheden” og kan navigere i den. Jeg ved ikke hvordan vi kan komme uden om det filter, som vi alle kan få lagt ind over informationsmængden gennem nettet – men det er nok værd at være lidt opmærksom på. Og som Lisbeth Knudsen udtrykte det, så kan dette reelt udvikle sig til at være en trussel for vores demokrati, fordi vi ikke alle får de samme informationer.

Og nu vil jeg så alligevel videreformidle viden og inspiration om coaching og på den måde sætte et filter ind i forhold til det, du selv kan finde frem til - for at hjælpe til at bedre overblik og lettere adgang til informationen. Det er lidt af en balance – og jeg inviterer derfor alle til at bidrage, komme med relevant input og til at vi forhåbentlig kan få nogle sobre, meningsfulde og opløftende dialoger her – og når vi mødes i det virkelige rum. For det er jo trods alt stadig det, som jeg synes er det aller bedste.

Annette Kledal, PCC